Et trin i den rigtige retning

Jeg har fået introduktionsstilling, d v s en klassificeret uddannelsesstilling og ikke uklassificeret som den jeg har nu, i ortopædkirurgi med start allerede om en måned! Jubiiii!!! Jeg har som tidligere nævnt været meget glad for at jeg skiftet bane til ortopædkirurgi, det er helt klart mere mig og det er super lækkert at jeg nu fået en stilling som skubber mig et trin nærmere en hoveduddannelse en dag 🙂 Min stilling er på Hvidovre hospital, som ligger indenfor cykelafstand her hjemmefra, hvilket også er lækkert. Jeg har også hørt rigtigt meget godt om ort kir på Hvidovre fra mine reservelæge kolleger; afdelingen skulle angiveligt byde på meget travlhed men også meget operationsmulighed, hvilket er præcis hvad jeg vil have. Jeg har nu hygget mig gevaldigt på Riget, men det er en højtspecialiseret afdeling, så jeg har desværre ikke kunne lave særlig meget “egen” kirurgi.

Det fede med den højtspecialiserede funktion er til gengæld at jeg får lov at se meget fed kirurgi 🙂 Her på min sidste arbejdsdag stod jeg med som assistent til osteosyntese af et knust bækken (d v s “reparation” af brækket bækken med skinne og skruer). Bækkenkirurgi er meget fedt, med mangel på bedre evne at beskrive det, ville jeg sige at det virkelig er 3 dimensionel kirurgi med stort krav til spatial intelligens. Rent funktionelt set er bækkenet også en spændende struktur; det er “koblingspunktet” mellem rygsøjle og underextremiteter og fungerer desuden som opbevaring for organer, store nerver og store kar. Jeg tror jeg godt kunne se mig selv som bækkenkirurg en dag, hvis jeg kan holde til det. Det er ret tung kirurgi, og også tungt at assistere til. Det er vildt, hvor tungt et ben hos en bedøvet person er! Jeg skulle i løbet af operationen bl a stå og trække benet nedad og samtidigt lidt udad for at få frakturfragmenterne at lægge sig rigtigt, imens kirurgen skruede skinnen op plads. Hold nu op, det var hårdt, på to sekunder var jeg gennemblød af sved og med det tunge statiske hold, røg mælkesyren op på max på ingen tid! Men det var jo vigtigt at gøre et godt indtryk, jo, så jeg fokuserede mest på at skjule at jeg langsomt blev mere og mere forpustet. Den betænksomme kirurg spurgte efter lidt tid om jeg var ok, eller havde behov for en pause?
*dyb vejrtrækning og maximal koncentration på at ikke lyde presset i min stemme*
“Nej, nej, jeg kan stå her længe endnu”, svarede jeg med håb om at det ikke ville vare så længe endnu alligevel. 😉
Og jeg kom sgu igennem, både at holde benet og at bagefter holde diverse langebæks og andre instrumenter som udelukkende har funktionen at holde væv til side samtidig som de skaber massive mængeder mælkesyre i underarms- og håndmuskulaturen hos den assisterende reservelæge. Når så den store kirurgi er genneført og det eneste som er tilbage er at lukke bindevævshinder og hud, så får du som reservelæge – med hænder som ryster af mælkesyre – æren at træne dette. 🙂

Den glade nyhed om at jeg fået en introstilling ville jeg fejre med en farverig gave til mig selv, så jeg gik en tur i solen og besøgte min favorit guldsmed her i København. Hun havde naturligvis masser af fede ting at vælge imellem, men på stående fod kunne jeg alligevel ikke beslutte mig – jeg formåede dog at koge kandidaterne ned til disse fire:

ilandsproblemer

Jeg tror det ender med et af dem med røde sten – rød er min absolutte yndlingsfarve. Mindst sagt et i-landsproblem, if I ever saw one. Men et fåtal gange er det også rart, at det ikke er større beslutninger end sådanne, som man tænker over i løbet af sin dag. 😉

Apropos sol, så er det simpelthen så dejligt at vi fået sådan en ordentlig sommer indtil videre! Med sommer følger også den store salat sæson for mig, elsker at spise lækre salater når det er varmt. I dag blev det en mojito salat med følgende:
300 g spidskål i strimler
30 g rosiner
1 stk grapefrugt i filéter og saften fra densamme
15 g olie (jeg brugte Udo’s choice, men anden olie går garanteret mindst lige så godt)
7 g vaniljesukker
30 g pistachie nødder (cashew eller macadamia nødder smager også fantastisk i salaten)
Hakket mynte og salt efter smag

mojitosalat

Det var alt for denne gang. Jeg vil meget gerne i gang igen med at skrive historier her på bloggen. Blev jo aldrig færdig med historien på min forrige blog, som er blevet lukket efter at jeg ikke logget på i over et års tid. Desværre var jeg så dum at jeg ikke lagde back up af historien på min computer, så nu ved jeg ikke om jeg gider at forsøge og fortælle den igen, eller om jeg bare skal skrive en helt ny. Det må jeg tænke over 🙂

Fortsat god aften!

I don’t need sleep, I’m a freak!

Siden nytår har jeg skiftet specialitet fra retsmedicin til ortopædkirurgi, og er i øjeblikket ansat i en uklassificeret stilling på Rigshospitalets traumesektion. Selv om det fornuftige vel sikkert var at blive i en fast stilling med høj løn, glimrende karrieremulighed, gode arbejdstider, stærk arbejdsgiver, god pension… *zzzzzz*…. ja, så er det netop kun fornuftige ting og lige til at falde i søvn af, når det jeg laver til daglig er langsomt, monotont og i 95% af tiden mere styret af regler og politiske interesser, end kreativ tænkning og (hurtig) problemløsning; det er ikke særligt tit at det behøver gå stærkt. Retsmedicin har definitivt sine guldkorn at byde på, ellers var jeg ikke blevet i det så længe som jeg gjorde, men jeg har hele tiden savnet det store kreative og praktiske element som kirurgi byder på, samt at det ofte stiller krav til at kunne tage hurtige beslutninger. Selv om jeg nu arbejder mere med skiftende arbejdstider og har mere travlt i løbet af min arbejdsdag/nat, får som regel max 1,5 – 2 timers søvn i løbet af en vagt, så føler jeg mig mere energifyldt når arbejdsdagen er slut. Det er dejligt! 🙂

skulderlux

Én af de mange ting jeg kan lide ved ortopædkirurgi er det store indslag af instant satisfaction i løbet af en vagt; poppe knæskaller og skuldre på plads, reponere frakturer mm. Ekstra tilfredsstillende er det selvfølgelig når redderne kommer med en patient og siger at det nok ikke går uden fuld bedøvelse, fordi de allerede har prøvet at reponere på plads uden succes, og jeg formår at reponere i første forsøg 😀

Nu vil jeg nyde de sidste timer som er tilbage af denne pinse med kattehygge i sofaen og en eller anden åndssvag gyserfilm – det er længe siden jeg sidst set sådan én 🙂

Blog just for fun! :)

Efter godt halvandet år uden blog, har jeg indset at jeg faktisk savner et sted hvor jeg kan få lidt outlet for min lyst til at skrive. Jeg har altid syntes godt om at skrive og min gamle drøm om at en dag skrive en bog er bestemt ikke død endnu. Men indtil så stort er projekt bliver til noget, må jeg “nøjes” med at skrive små blog indlæg 🙂

Præcis som mine tidligere blogs, bliver også denne fyldt med lidt af hvert; træning, film, bøger, en enkelt short story i ny og næ, billeder af katte og andre dyr samt billeder og fortællinger fra rejser.

Jeg har lige sat bloggen op og har endnu ikke sat mig helt ind i hvordan jeg konfigurerer den bedst, så beklager det lidt skrallede udseende for nu.

Velkommen til! 🙂