Siden nytår har jeg skiftet specialitet fra retsmedicin til ortopædkirurgi, og er i øjeblikket ansat i en uklassificeret stilling på Rigshospitalets traumesektion. Selv om det fornuftige vel sikkert var at blive i en fast stilling med høj løn, glimrende karrieremulighed, gode arbejdstider, stærk arbejdsgiver, god pension… *zzzzzz*…. ja, så er det netop kun fornuftige ting og lige til at falde i søvn af, når det jeg laver til daglig er langsomt, monotont og i 95% af tiden mere styret af regler og politiske interesser, end kreativ tænkning og (hurtig) problemløsning; det er ikke særligt tit at det behøver gå stærkt. Retsmedicin har definitivt sine guldkorn at byde på, ellers var jeg ikke blevet i det så længe som jeg gjorde, men jeg har hele tiden savnet det store kreative og praktiske element som kirurgi byder på, samt at det ofte stiller krav til at kunne tage hurtige beslutninger. Selv om jeg nu arbejder mere med skiftende arbejdstider og har mere travlt i løbet af min arbejdsdag/nat, får som regel max 1,5 – 2 timers søvn i løbet af en vagt, så føler jeg mig mere energifyldt når arbejdsdagen er slut. Det er dejligt! 🙂
Én af de mange ting jeg kan lide ved ortopædkirurgi er det store indslag af instant satisfaction i løbet af en vagt; poppe knæskaller og skuldre på plads, reponere frakturer mm. Ekstra tilfredsstillende er det selvfølgelig når redderne kommer med en patient og siger at det nok ikke går uden fuld bedøvelse, fordi de allerede har prøvet at reponere på plads uden succes, og jeg formår at reponere i første forsøg 😀
Nu vil jeg nyde de sidste timer som er tilbage af denne pinse med kattehygge i sofaen og en eller anden åndssvag gyserfilm – det er længe siden jeg sidst set sådan én 🙂
