Et trin i den rigtige retning

Jeg har fået introduktionsstilling, d v s en klassificeret uddannelsesstilling og ikke uklassificeret som den jeg har nu, i ortopædkirurgi med start allerede om en måned! Jubiiii!!! Jeg har som tidligere nævnt været meget glad for at jeg skiftet bane til ortopædkirurgi, det er helt klart mere mig og det er super lækkert at jeg nu fået en stilling som skubber mig et trin nærmere en hoveduddannelse en dag 🙂 Min stilling er på Hvidovre hospital, som ligger indenfor cykelafstand her hjemmefra, hvilket også er lækkert. Jeg har også hørt rigtigt meget godt om ort kir på Hvidovre fra mine reservelæge kolleger; afdelingen skulle angiveligt byde på meget travlhed men også meget operationsmulighed, hvilket er præcis hvad jeg vil have. Jeg har nu hygget mig gevaldigt på Riget, men det er en højtspecialiseret afdeling, så jeg har desværre ikke kunne lave særlig meget “egen” kirurgi.

Det fede med den højtspecialiserede funktion er til gengæld at jeg får lov at se meget fed kirurgi 🙂 Her på min sidste arbejdsdag stod jeg med som assistent til osteosyntese af et knust bækken (d v s “reparation” af brækket bækken med skinne og skruer). Bækkenkirurgi er meget fedt, med mangel på bedre evne at beskrive det, ville jeg sige at det virkelig er 3 dimensionel kirurgi med stort krav til spatial intelligens. Rent funktionelt set er bækkenet også en spændende struktur; det er “koblingspunktet” mellem rygsøjle og underextremiteter og fungerer desuden som opbevaring for organer, store nerver og store kar. Jeg tror jeg godt kunne se mig selv som bækkenkirurg en dag, hvis jeg kan holde til det. Det er ret tung kirurgi, og også tungt at assistere til. Det er vildt, hvor tungt et ben hos en bedøvet person er! Jeg skulle i løbet af operationen bl a stå og trække benet nedad og samtidigt lidt udad for at få frakturfragmenterne at lægge sig rigtigt, imens kirurgen skruede skinnen op plads. Hold nu op, det var hårdt, på to sekunder var jeg gennemblød af sved og med det tunge statiske hold, røg mælkesyren op på max på ingen tid! Men det var jo vigtigt at gøre et godt indtryk, jo, så jeg fokuserede mest på at skjule at jeg langsomt blev mere og mere forpustet. Den betænksomme kirurg spurgte efter lidt tid om jeg var ok, eller havde behov for en pause?
*dyb vejrtrækning og maximal koncentration på at ikke lyde presset i min stemme*
“Nej, nej, jeg kan stå her længe endnu”, svarede jeg med håb om at det ikke ville vare så længe endnu alligevel. 😉
Og jeg kom sgu igennem, både at holde benet og at bagefter holde diverse langebæks og andre instrumenter som udelukkende har funktionen at holde væv til side samtidig som de skaber massive mængeder mælkesyre i underarms- og håndmuskulaturen hos den assisterende reservelæge. Når så den store kirurgi er genneført og det eneste som er tilbage er at lukke bindevævshinder og hud, så får du som reservelæge – med hænder som ryster af mælkesyre – æren at træne dette. 🙂

Den glade nyhed om at jeg fået en introstilling ville jeg fejre med en farverig gave til mig selv, så jeg gik en tur i solen og besøgte min favorit guldsmed her i København. Hun havde naturligvis masser af fede ting at vælge imellem, men på stående fod kunne jeg alligevel ikke beslutte mig – jeg formåede dog at koge kandidaterne ned til disse fire:

ilandsproblemer

Jeg tror det ender med et af dem med røde sten – rød er min absolutte yndlingsfarve. Mindst sagt et i-landsproblem, if I ever saw one. Men et fåtal gange er det også rart, at det ikke er større beslutninger end sådanne, som man tænker over i løbet af sin dag. 😉

Apropos sol, så er det simpelthen så dejligt at vi fået sådan en ordentlig sommer indtil videre! Med sommer følger også den store salat sæson for mig, elsker at spise lækre salater når det er varmt. I dag blev det en mojito salat med følgende:
300 g spidskål i strimler
30 g rosiner
1 stk grapefrugt i filéter og saften fra densamme
15 g olie (jeg brugte Udo’s choice, men anden olie går garanteret mindst lige så godt)
7 g vaniljesukker
30 g pistachie nødder (cashew eller macadamia nødder smager også fantastisk i salaten)
Hakket mynte og salt efter smag

mojitosalat

Det var alt for denne gang. Jeg vil meget gerne i gang igen med at skrive historier her på bloggen. Blev jo aldrig færdig med historien på min forrige blog, som er blevet lukket efter at jeg ikke logget på i over et års tid. Desværre var jeg så dum at jeg ikke lagde back up af historien på min computer, så nu ved jeg ikke om jeg gider at forsøge og fortælle den igen, eller om jeg bare skal skrive en helt ny. Det må jeg tænke over 🙂

Fortsat god aften!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s