Here We Go Again!… Måske…

De seneste par måneder har jeg virkelig igen fået lyst til at stille op igen. Tanken har slået mig tit i løbet af det seneste år, men forsvinder ofte igen. Denne gang er den dog blevet hængende, så måske betyder det, at den rette motivation er der 🙂 Mit største dilemma er faktisk at jeg ikke kan blive enig med mig selv om hvilken kategori jeg skal stå i. AF er uden tvivl den sjoveste jeg prøvet, og jeg nød også processen frem til den konkurrence betydeligt mere, end til BF. Var det fordi jeg generelt var blevet bedre til det eller fordi jeg kørte high carb i stedet for low carb? Måske, men jeg tror det til stor del var fordi jeg nød præstations elementet som fulgte med på en anden måde, end hvad det gør i de rent æstetiske discipliner. Selve konkurrence dagen var bare også så meget sjovere! Hvem nyder ikke at brænde den helt af på en scene? 😉

En anden grund til at stille til AF ville være at det forhåbentlig hjælper på at holde disciplinen ved live. Den har været truet med at forsvinde så længe jeg kan huske, men det er heldigvis ikke sket endnu og så længe der bliver ved med at komme nok kvinder og mænd, dør den forhåbentlig ikke 🙂

dip

Det største argument for hvorfor jeg skulle vælge noget andet er faktisk at DFNA ikke har AF. Jeg ville nu absolut ikke have noget imod at stille op i DBFF, men jeg kan bare godt lide at DFNA findes her i DK og vil derfor gerne vise min støtte ved at stille op ved dem. Før var der en mulighed at stille til begge, ved at melde sig ind og ud og betale et gebyr til det ene (eller om det var begge) forbund. Jeg kan ikke huske præcis hvordan reglerne var, men hvis den mulighed er der, kunne jeg jo stille op i både AF og Figure/Physique 🙂

Sidechest6

Det må jeg lige fundere lidt på, dog ikke før længe, hvis jeg beslutter mig for AF, da den ligger allerede til påske.

We’ll see 🙂