Ikebukuro og Akihabara

sunshinecity

De næste par dage besøgte vi de to by-dele Ikebukuro og Akihabara. I Ikebukuro ligger Sunshine City, som er et gigantisk shopping center. Vi ville dog primært dertil for at besøge Pokémon centre, som er deres flagship store. Aldrig har jeg set så mange Pikachu på ét sted. Vi købte dog ikke noget, men det var sjovt nok at se, mest grundet størrelsen af selve butikken og alle de former du kan købe diverse Pokémon i. Jeg havde forventet en stor butik, men den overraskede sgu alligevel! 🙂

Den første uge vi var i Japan var det helt sindssygt varmt, desuden var luftfugtigheden var tårnhøj, og dagene i Ikebukuro og Akihabara var ingen undtagelse. Alligevel syntes vi at vi efter besøget på Sunshine City og en lækker is-latte, skulle ud på en lille vandre-tur, for at se et par af de lokale templer. De var også rigtigt flotte, så det var helt klart vært den meget sveddige tur 🙂 Udenfor et af templerne, var der en lang gang under en masse meget orange porte; jeg mener at der står diverse velsignelser eller budskaber på dem – eller så står der bare navnet på den som har doneret porten. Jeg så en film om det inden vi tog til Japan, men jeg kan ikke huske præcist hvad der blev sagt om dem i filmen. Flot og hyggeligt var det, i hvert fald 🙂

templeportar

Imens vi var i Japan, gjorde jeg det lidt til en sport at finde den mindste håndvask på de offentlige toiletter vi besøgte. Vinderen blev det toilet vi fandt på en lille vegansk restaurant (med meget lækker mad, i øvrigt) i Ikebukuro. Jeg kunne næsten dække den helt bare med mine begge hænder! 😀 Præcis som mange andre håndvaske og toiletter, hang den også meget lavt, cirka i højde med midten af mine lår. Som skandinav med gennemsnitsstørrelse, følte jeg mig ellers meget høj og stor i Japan! 🙂

minihandfat

I Akihabara kan du finde næsten ALT indenfor manga, anime, cosplay, trading card games, fotografering og elektronik. Vi var mest interesserede i anime og kortspil og med det som hovedsagelig interesse når du besøger Akihabara, ville jeg personlig mene at den eneste butik som er værd at bruge tid på der, er Radio Kaikan. Alle de andre er i stort set bare præcis detsamme, men lidt (eller meget) mindre. Vi fandt også diverse mere nichede ting som f eks dukkehus kun med skeletter og dukker du styler og sender på photo shoot. Vi så en dukke-fotograf i fuld action inde i dukke-studiet, med flere billeder fra en dukke portfolio hængende på væggen ved siden af – det er sgu ret spøjst og nok indtil videre den hobby jeg stødt på, som føles mest fjern fra mine interesser 😉

skelettfamilj

obskyradockor

Dagen i Akihabara blev afsluttet på bedste vis i form af et besøg på Gundam café. Gundam serien er en serie som startede i 1979 og var trendstarter for flere efterfølgende serier med kæmpe robotter. Maden på caféen blev arrangeret som slagfelter, med små papirfigurer som stormede hinanden over din mad. Jeg fik en Red Rocket, som var den absolut klammeste drink jeg nogensinde smagt. Og derefter tog vi tilbage på hotellet for at samle den lille Gundam figurin, som Thomas trukket fra en automat tidligere på dagen.

gundamcafe

gundamcafe2

leksaksautomater

Den var dog desværre ikke lige til at samle uden hjælp af en lille tang og skuretrækker, så den måtte forblive i smådele indtil vi kom hjem igen.

Og så er ellers min ferie slut i dag, så om lidt skal jeg ud i det kedelige regnvejr for at møde til en aften/nattevagt ude i Hvidovre. Fortsat god mandag derude!

Elope wedding <3

Som formentlig alle jer der kigger ind på min blog allerede ved (da vi har delt nyheden på min instagram og på facebook), blev mig og Thomas gift for godt to uger siden “under radaren” og rejste umiddelbart efter til Tokyo på en fantastisk bryllupsrejse! At blive gift sådan “elope style” er måske lidt utraditionelt, men til gengæld synes vi det er meget romantisk og i mit hoved, har det altid været sådan mit “drømme-bryllup” ville foregå og heldigvis var Thomas enig 🙂 Var vi virkelig hard core, så burde vi ikke have booket rejsen før efter vielsen, og bare taget direkte ud til lufthavnen og hoppet på første bedste fly med ledige pladser. Men nu var vi begge to meget enige om at vi ville til Tokyo, og desuden ville det have endt med en pænt punkteret fornemmelse, hvis der ikke var nogen ledige flyrejser… Således, efter vielsen om formiddagen på Københavns rådhus, skiftede vi hurtigt tøj inde på deres toilet og tog direkte ud til lufthavnen for at boarde flyet til Tokyo og 11 timer senere landede vi på Narita airport 🙂

Vielsepårådhuset.png

Da Thomas ikke kan lide champagne, fik vi i stedet fejret vielsen med en skål i Summerbird marzipan på flyet 🙂

Skålimarzipan

Min ambition var faktisk at blogge regelmæssigt imens vi var afsted, men det skulle vise sig at opladeren til min computer ikke var kompatibel med el-nettet i Tokyo, så den har bare været helt død hele rejsen. Fun fact, så har Japan to forskellige frekvenser i deres el netværk (tror at det er den korrekte oversættelse af power grid?) i øst og vest. Landet startede på de to forskellige frekvenser den gang elnet blev lagt og efterhånden er det blevet for dyrt til at synkronisere det, så nu får det bare lov at være sådan. Hvorvidt det faktisk var derfor min computeroplader ikke virkede i Tokyo ved jeg egentlig ikke, men det kunne være en forklaring.

Vi boede på et hotel i Shinjuku, hvilket er den bydel i Tokyo som ofte bliver gengivet i diverse film, billeder og serier, da det er den bydel med det mest “ikoniske” neon-Tokyo-udtryk; pakket med små gader med høje bygninger, neon-skilte, små spisesteder på hvert hjørne, masser af mennesker og en kontrast af gritty og flashy. Selv om vi var meget trætte efter den lange flyrejse, tog vi os ud og udforske det nærmeste område nogle timers tid, og besøgte bl a Omoide yokocho, som er en super hyggelig gade pakket med små spisesteder. Der er virkelig et nyt spisested hver 2. meter du går langs gaden. Bevares, de er idde bidde små, så ofte kun plads til skønsmæssigt op til 6-7 personer, nogle steder færre. Besøger man stedet efter at det er blevet mørkt, er det ekstra hyggeligt med alle lanterner tændt i flere forskellige farver 🙂

Tokyogränd

Jeg vidste egentlig på forhånd at der er mange automater at finde i Tokyo, men troede faktisk ikke at de ville være SÅ mange igen! De var virkelig overalt! Og med et hav af forskellige drikkevarer at vælge mellem, inklusive varme drikke, som f eks chai the eller café latte! Og det koster næsten ingenting! En almindelig 1/2 liter sodavand, f eks coca cola zero, kostede 9 kr – det er vel endda mindre end hvad den koster i butikkerne her hjemme? Jeg var stor fan af konceptet direkte og tror næsten jeg fik drukket en livstids dosis af koldt grønt the, trukket fra automat imens jeg var der. Og ved flere automater kunne du også aflevere din tomme PET-flaske, som du formentlig gik rundt med, fra dit sidste besøg ved en automat. Genialt!

Der var dog ikke imponerende meget fart på motoren første dag i Tokyo, så efter en aftensmad på en lokal vegansk burger bar, hvor man kunne vælge suppe i stedet for fritter til sin burger (jeg var naturligvis nødt til at prøve og fik en mega lækker majs-suppe, så det var bestemt ikke dårligt), gik vi ud som lys på hotellet og sov helt til den næste dag, hvor turen gik til Shibuya!

Shibuyacrossing

Shibuya crossing er også en del af Tokyo som ofte vises i diverse populær kultur. I myldertid passerer angiveligt op til 2500 personer krydset ved et enkelt grønt lys! Desværre var det ret kedeligt vejr når vi var der, så billederne er meget grå, men samtidig så det meget fedt ud med alle paraplyer oppe når folk passerede gaden 🙂

Hachiko

Lige ved Shibuya station står en statue af hunden Hachiko, som er lidt af en legende i Japan grundet hans loyalitet. Hunden var ejet af en professor som pendlede fra Shibuya stationen til arbejde hver dag og når han kom tilbage, ventede Hachiko på stationen. Ejeren døde så af en stroke på arbejde en dag, men Hachiko skulle angiveligt fortsat have besøgt stationen hver dag i de næste 9 år for at møde sin ejer, inden han så selv døde i 1935. Udover selve statuen, finder du i området postkasser og skol-busser med Hachiko-animationer på.

Så gik vi ellers på jagt efter smart tøj, da Shibuya angiveligt skulle være mecha for dette! Så vi vandrade målrettet ind på det store shopping center Shibuya 109. Selv om jeg godt kan lide sjovt og anderledes tøj, var det dog alligevel lidt for meget dukke-stil på det tøj de havde at tilbyde her. Jeg fandt dog en kjole jeg tænkte kunne være sjov nok og en tilpas blandning af sød og rå. Så den prøvede jeg og kunne så konstatere at den fik mig til at ligne bedstemor fra Rødhætte og ulven! Det var kun nat-hatten som manglede. Den meget engagerede ekspedient kom dog løbende imponerende hurtigt i hendes meget høje plateu-sko og meget korte dukke-kjole, for at med hovedet let på skrå konstatere at jeg var meget “Kawaii!!”. Jeg var dog ikke helt enig, så efter at jeg var skiftet tilbage til mit eget tøj, endte vi i stedet i en god gammeldags adidas shop, hvor vi til gengæld fandt super fedt tøj 🙂

Bullettrainsushi

Så var vi ellers nået at blive sultne og fik frokost på Genki sushi, hvor du sidder ved en computer skærm og bestiller det du vil spise. Når du sendt din order via skærmen, går det ikke mange minutter, før du får maden serveret via små skinner. Det føltes meget sjovt og meget japansk på en måde, og maden var heller ikke dårlig, selv om det ikke var den absolut bedste sushi jeg fået. Og igen var prisen for maden til at grine af; lige over 100 kr for os begge to inklusive drikkevarer, hvor jeg tror at jeg fik 12 stykker plus en dessert og Thomas fik nok næsten det dobbelte.

Vejret fortsatte at være kedeligt med konstant regn, så efter nogle cafébesøg, tur til hotellet og skifte til tørt tøj samt aftensmad på samme veganske burger bar som dagen før, tog vi i biffen og så den nye Mission impossible. Den var underholdende på klassisk MI-måde 🙂 Jeg var til gengæld meget stor fan af at jeg kunne købe tørret ananas som bio-slik! Elsker tørret ananas!

Klarcola

Og så gik jeg i seng ovenpå en coca cola uden farvestoffer – det var tydeligvis “a thing” i Tokyo, fandt den flere steder. Det er en overraskende spøjs fornemmelse at drikke en helt klar væske, som smager som coca cola. 🙂

Det var alt for nu, nu skal jeg lige have en kop kaffe, inden den står på træning! God fredag derude!