Ikebukuro og Akihabara

sunshinecity

De næste par dage besøgte vi de to by-dele Ikebukuro og Akihabara. I Ikebukuro ligger Sunshine City, som er et gigantisk shopping center. Vi ville dog primært dertil for at besøge Pokémon centre, som er deres flagship store. Aldrig har jeg set så mange Pikachu på ét sted. Vi købte dog ikke noget, men det var sjovt nok at se, mest grundet størrelsen af selve butikken og alle de former du kan købe diverse Pokémon i. Jeg havde forventet en stor butik, men den overraskede sgu alligevel! 🙂

Den første uge vi var i Japan var det helt sindssygt varmt, desuden var luftfugtigheden var tårnhøj, og dagene i Ikebukuro og Akihabara var ingen undtagelse. Alligevel syntes vi at vi efter besøget på Sunshine City og en lækker is-latte, skulle ud på en lille vandre-tur, for at se et par af de lokale templer. De var også rigtigt flotte, så det var helt klart vært den meget sveddige tur 🙂 Udenfor et af templerne, var der en lang gang under en masse meget orange porte; jeg mener at der står diverse velsignelser eller budskaber på dem – eller så står der bare navnet på den som har doneret porten. Jeg så en film om det inden vi tog til Japan, men jeg kan ikke huske præcist hvad der blev sagt om dem i filmen. Flot og hyggeligt var det, i hvert fald 🙂

templeportar

Imens vi var i Japan, gjorde jeg det lidt til en sport at finde den mindste håndvask på de offentlige toiletter vi besøgte. Vinderen blev det toilet vi fandt på en lille vegansk restaurant (med meget lækker mad, i øvrigt) i Ikebukuro. Jeg kunne næsten dække den helt bare med mine begge hænder! 😀 Præcis som mange andre håndvaske og toiletter, hang den også meget lavt, cirka i højde med midten af mine lår. Som skandinav med gennemsnitsstørrelse, følte jeg mig ellers meget høj og stor i Japan! 🙂

minihandfat

I Akihabara kan du finde næsten ALT indenfor manga, anime, cosplay, trading card games, fotografering og elektronik. Vi var mest interesserede i anime og kortspil og med det som hovedsagelig interesse når du besøger Akihabara, ville jeg personlig mene at den eneste butik som er værd at bruge tid på der, er Radio Kaikan. Alle de andre er i stort set bare præcis detsamme, men lidt (eller meget) mindre. Vi fandt også diverse mere nichede ting som f eks dukkehus kun med skeletter og dukker du styler og sender på photo shoot. Vi så en dukke-fotograf i fuld action inde i dukke-studiet, med flere billeder fra en dukke portfolio hængende på væggen ved siden af – det er sgu ret spøjst og nok indtil videre den hobby jeg stødt på, som føles mest fjern fra mine interesser 😉

skelettfamilj

obskyradockor

Dagen i Akihabara blev afsluttet på bedste vis i form af et besøg på Gundam café. Gundam serien er en serie som startede i 1979 og var trendstarter for flere efterfølgende serier med kæmpe robotter. Maden på caféen blev arrangeret som slagfelter, med små papirfigurer som stormede hinanden over din mad. Jeg fik en Red Rocket, som var den absolut klammeste drink jeg nogensinde smagt. Og derefter tog vi tilbage på hotellet for at samle den lille Gundam figurin, som Thomas trukket fra en automat tidligere på dagen.

gundamcafe

gundamcafe2

leksaksautomater

Den var dog desværre ikke lige til at samle uden hjælp af en lille tang og skuretrækker, så den måtte forblive i smådele indtil vi kom hjem igen.

Og så er ellers min ferie slut i dag, så om lidt skal jeg ud i det kedelige regnvejr for at møde til en aften/nattevagt ude i Hvidovre. Fortsat god mandag derude!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s