Cirka halvvejs igennem ferien i Tokyo, tænkte vi at det kunne være fedt også at se Kyoto, da byen skulle være fantastisk smuk. Kyoto blev ikke helt ødelagt i 2. verdenskrig, hvorfor man her kan se meget af den ældre japanske byggestil og her findes også rigtigt mange historiske bygninger som findes med på UNESCO’s “World Heritage Site”.
Vi var kun i Kyoto to dage, så nåede kun lige at skrabe på overfladen. Det aller første mål på rejsen, var Nishiki market – et kæmpe market som ligger langs en laaaang gågade, med hovedsageligt en masse mad og drikke, men også enkelte stande med souvenirer som f eks smukke håndlavede spisepinde og kimonos. Det store udbud af spiselige ting passede os på dette tidspunkt perfekt, da vi var nået at blive ulve sultne efter togrejsen og promenaden fra stationen.
Så vi besluttede at gå fra én ende af markedet til den anden og smage af alt vegansk vi kunde finde – med undtagelse for helt almindelige ting som frugter, nødder og den slags. 🙂 Det endte med at blive mere en et fuldt måltid, så når vi vel kom til den anden ende, kunde vi næsten rulle derfra 😀
Is lavet af sort sesam, med ristede sesamfrø på toppen var et KÆMPE hit! Faktisk én af de bedste is jeg nogensinde smagt. De solgte dem i en stand dedikeret helt til sesam; sort sesam fudge, golden sesam kager, sort sesam krydderi mv., mv. Den absolut bedste ramen jeg fik imens vi var i Japan, var i øvrigt sort sesam ramen. Jeg har aldrig overvejet at bruge sesam som krydderi og smagssætning før, men i stort set udelukkende som dekoration. Men det vil jeg definitivt eksperimentere med i fremtiden!
Den her, for øjet meget kedelige ret, er dybstegt gluten. Det smagte heller ikke særlig mindesværdigt, men “fried gluten” lød bare så spøjst, at det naturligvis skulle prøves.
Kulgrillede rismelbolde med sød, karamelliseret soyasovs kunne man finde alle steder på dette marked. Jeg er ret sikker på at det hedder “mochi”, men det kan være jeg husker forkert. Den søde soyasovs var lidt underlig, synes jeg. Måske associerer jeg bare soyasmagen for meget med mad, så når den nu brød ind i en dessert, blev det lidt for eksotisk for min hjerne. Rismelbolde var til gengæld noget jeg blev vild med og man kunne finde dem med alle mulige forskellige fyld eller glasering. Det bedste fyld, syntes jeg var rød bønnepasta, især hvis den desuden var smagsat med jordbær. Det smager ingenting af røde bønner, men bliver bare en crémet, let sødlig “paste”.
Én ting som var kæmpe stort i Japan generelt og i Kyoto især, var Matcha. Det er en grøn thé, malet til meget, meget fint pulver. Jeg har lagt mærke til at matcha er dukket op her hjemme i diverse former, oftest i søde ting som f eks matcha cake, men har også fundet matcha thé i enkelte caféer. I Kyoto er det over det hele, vi fandt endda en matcha café, hvor du også kunne få det i dine nudler. Så vi slog os ned og fik en portion kold ramen med nudler lavet af boghvede og smagsat med matcha, og ice matcha thé som drik til maden. Det var helt fantastisk lækkert! Det skulle bestemt ikke blive den sidste matcha jeg drak imens jeg var der, og efter at jeg fået øjnene op for det, kunne jeg til min glæde konstatere at det var til at finde i alle de diverse drik automater ved hvert hjørne, både i Kyoto og Tokyo. Automat-matcha kunne dog slet ikke måle sig med den matcha thé jeg fik i på denne café, men var bedre end ingenting 🙂
Og så begyndte vi ellers at nærme os enden af markedet. Udover ovenfor nævnte, fik vi også smagt dybstegt silkestofu, mochi glaseret i matcha/tofu créme og afrundede til sidst med lune sesambolde, fyldt med sort sesam créme. Mochi med matcha var ikke imponerende, men dybstegt tofu og lune sesambolde smagt helt hjernedødt lækkert!
Og dermed var vores depoter fyldt op til at klare to dage’s intensiv sightseeing og shopping i Kyoto! 🙂
