Geist -del 1

“Du har prøvet længe nok nu, lad mig tage over.”

Astya fik et skub af Mjoll der var kraftigt nok, til at hun var nødt til at træde til side for ikke at falde. 

“Du er altid så utålmodig, jeg var lige ved at få låsen op!” sagde Astya, tydeligt irriteret over at Mjoll endnu en gang ikke ladet hende klare en svær lås på egen hånd. 

Mjoll ignorerede hendes protest, satte sig på hug foran den store metaldør, tog sine vanter af og træk to fine syle frem fra hendes læderpung. De var gamle og rustne, men af alle de forskellige værktøjer Mjoll prøvet, var disse to de mest pålidelige når det kom til at pille låse. Lige denne lås skulle dog vise sig at kræve gentagne forsøg og den kraftige kulde gjorde at Mjolls fingre blev stivere og stivere for hvert forsøg, hvilket ikke gjorde hendes opgave nemmere. Men inden alt for længe kunne hun høre det evigt tilfredsstillende *klick* og med et diskret smil rejste hun sig op. Hendes fingre var nu så kolde at de begyndte at gøre ondt, så hun skyndte sig at tage sine vanter på igen. 

“Endelig!” sagde Astya og tog sammen med Mjoll fat om håndtaget på den tunge dør.

Med et kraftigt træk fik de døren til at glide til siden, alt imens den afgav en øredøvende, voldsom gnislen. En tæt sky af stinkende støv dansede ud gennem døren og både Astya og Mjoll dækkede hurtigt deres ansigter, for ikke at få noget af det i luftvejene. De skruede begge op for styrken på deres olielamper inden de trådte ind i den store hal. Den var næsten helt tom, på nær en gammel traktor, fuldstændigt dækket af støv, der stod op ad hallens ene lange væg. Over traktoren, næsten helt oppe ved loftet, løb en loftgang langs væggen og bagerst i hallen kunne Astya og Mjoll se en ståltrappe der ledte op til gangen. 

“Der ser sgu ret tomt ud…” sagde Astya imens hun langsomt bevægede sig igennem hallen, i retning mod trappen. Hun holdt olielampen lavt og granskede gulvet nøje, for ikke at overse selv den mindste potentielt brugbare ting. 

“Ssh” hvæsede Mjoll “koncentrer dig om din opgave!”

Astya sukkede og fortsatte at lede hendes side af hallen igennem. Hun vidste godt, at hvis hun ville blive en dygtig skralder og jæger, så var Mjoll den bedste læremester hun kunne få og hun havde også lært rigtigt meget i løbet af det år hun været hendes læring. Astya var bare så træt af, at Mjoll altid var så sur og så utålmodig.

Da Astya var nået aller bagerst i hallen, havde hun stadigvæk ikke fundet noget som helst andet end en masse støv og grus. Hun gik over til Mjoll, som stod ved siden af ståltrappen.

“Ingenting af værdi”, sagde Astya.

“Jeg var lige så uheldig. Lad os gå op og se om der findes noget godt heroppe.”

Mjoll og Astya gik op ad ståltrappen til den smalle loftgang. Helt for enden af gangen, fandt de en stor trækasse. Mjoll rykkede i låget, men den var låst. 

“Så får du lov at prøve igen”, sagde hun og trådte til side, så Astya kunne komme til. 

Astya tog hendes egen syl frem, mindst lige så rusten som Mjolls, samt en tyk, bukket ståltråd hun fundet i skoven en gang. Med stor koncentration begyndte hun at pille låsen. 

“Lidt mere tryk med din ståltråd”, sagde Mjoll og Astya rettede efter.

*Klick* 

“Sådan!” sagde Mjoll begejstret.

Astya sukkede lettet og med et smil løftede hun låget på kassen. Da hun så hvad som lå i kassen, blev hendes smil endnu større.

“Et haglgevær!” udbrast hun.

“Det kunne ikke være mere passende, efter at dit gamle gik i stykker her inden vinteren”, sagde Mjoll og Astya syntes lige at hun kunne se et smil brede sig over Mjolls arrige ansigt – det var ikke noget hun set ske særligt tit. 

Hun løftede geværet op og åbnede ind til løbet, “det er endda ladet”

Mjoll bukkede sig ned og samlede en lille boks op fra trækassen, “Der er også en lille boks med patroner her”, sagde hun og rakte dem over til Astya. 

“Så blev det sgu en god tur ud af det alligevel”, sagde Astya med et smil mens hun lagde patronerne ned i læderpungen på hendes bælte. 

“Ja, det var på tide at vi fandt et nyt våben til dig og et haglgevær, desuden. Du var nået at blive rigtigt god med dit gamle.”

Astya blev så overrasket over at få et kompliment fra Mjoll, at hun ikke kunne finde ord til at svare. 

“Kom, lad os vende hjemad“, sagde Mjoll og lukkede trækassen igen, “snestormen begynder at tiltage.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s