Winter is coming, and creativity comes with it.

Så er det atter søndag og allerede den 1. Advent. Oktober og November er fløjet forbi og nu er vi allerede inde i den første af vintermånederne. Udenfor er der dog ikke ligefrem vinter endnu; det er i hvert fald ikke hvad jeg ville kalde det. Fugt, blæst og regn *brrrr*, krydser fingre for at vi snart får noget tør kulde, med højt solskin, lige som vi havde i starten på ugen. Det er ikke så vigtigt for mig med sne når jeg bor her inde i København, faktisk foretrækker jeg tørre gader og inde i byen bliver det aldrig så mørkt, at man oplever behovet for det lys som sneen giver, men slipper gerne for denne fugt, hvis jeg kan. Bliver spændende at se hvor meget “rigtig” vinter vi får oppe i Luleå, måske bliver det godt nok til at jeg får en grund til at støve mine ski og skøjter af 🙂

Det gode med det grå regnvejr er til gengæld at det bidrager til hyggen indenfor 🙂 Jeg har lyttet til rigtigt mange forelæsninger af Stephen King i løbet af den seneste måned’s tid og fik helt lyst til at læse The Shining. Jeg har (naturligvis!) set filmen, men aldrig fået læst bogen. Efter sigende skulle der være nogle punkter hvor de to adskiller sig fra hinanden og derudover får man altid mere baggrund og dybde til karakterne, når man læser en historie, i stedet for at se den. Så jeg købte en pocket udgave i fredags og har hyggelæst i sofaen i går og i dag, med en masse jule-the og pepparkakor 🙂 Doven som jeg er, har jeg ikke selv bagt pepparkakor, de bliver bare aldrig bedre end dem man kan købe alligevel. Til gengæld vil jeg bage Lussekatter til 2. Advent næste uge 🙂

adventguf

At i løbet af de sidste uger’s tid have lyttet til flere af King’s og flere andre forfattere’s forelæsninger, lyttet til forskellige short stories og nu begyndt at læse skønlitteratur igen, har virkelig sparket til historiefortælleren i mig. Jeg var jo gået i gang med den short story jeg har skrevet de to første dele af her på bloggen, men nu flyver så mange forskellige idéer til historier og karakterer rundt i mit hoved, at jeg næsten har svært ved at fokusere på kun én idé. Det er en meget sjov fornemmelse, nogle af karaktererne som så småt er begyndt at “dykke op” i mit hoved, er jeg næsten mest ivrig efter at få skrive om, fordi jeg selv er nysgerrig efter at se hvad de kommer få lov at opleve og hvordan de kommer at udvikles – næsten lidt som om de er sine egne væsener, med sine egne liv. Så det jeg skal nu, er at lære mig at fokusere på én af historierne ad gangen og få dem afsluttet. I virkeligheden, at skaffe mig en lidt mere seriøs/professionel tilgang til det. Det er jo også det jeg på et tidspunkt bliver nødt til at blive, hvis jeg vil skrive den bog jeg så længe drømt om. Hvis jeg bare bliver ved med at vente på at helt færdige idéer skal komme til mig, kommer det aldrig at blive noget andet, end en drøm. M h t det med kreativitet, så tror jeg helt sikkert at for nogle kommer det mere naturligt end for andre, men jeg er også overbevist om at ved at træne det du vil være kreativ indenfor, kan du vække tankemønstre som gør at du successivt bliver mere og mere kreativ indenfor det felt. At du har en interesse for det, hjælper garanteret også. Den romantiske syn på kreativitet som noget du enten har, eller som noget du slet ikke har, er på sin vis en smuk måde at se det på, også smukt udtrykt af Charles Bukowski:

if it doesn’t come bursting out of you
in spite of everything,
don’t do it.
unless it comes unasked out of your
heart and your mind and your mouth
and your gut,
don’t do it.
(...)
when it is truly time,
and if you have been chosen,
it will do it by
itself and it will keep on doing it
until you die or it dies in you.

there is no other way.

and there never was.

Men samtidig er det en lidt deprimerende måde at se det på, synes jeg, og kan nok virke lammende, netop fordi det får det til at lyde som om det at skabe er noget du ikke kan andet end at vente på. Så kan jeg bedre lide Stephen King’s syn på det, nemlig at det at skrive er noget du kan stimuleres til, ved dels at læse og dels at bare gå i gang med at skrive 🙂

Så er det ellers blevet tid for mig at hoppe i seng, så jeg kan være frisk til arbejde og en tung om gang ben-træning i morgen.

God nat! 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s