If you want to be a professional, act like a professional.

En god illustration af hvordan jeg har det efter at have skrevet en hel dag 🙂

Jeg er nu i fuld gang med at skrive min novelle Geist færdig og selv om jeg igen og igen bliver overrasket over, hvor meget tekst der skal til for at få historien i mål, så tror jeg at nu så kan det altså ikke være mere end 2000 ord tilbage. Men det er ikke første gang jeg sagt det, så måske får jeg lov at æde mine ord på onsdag, hvor jeg har sat min deadline for at have det første draft helt færdigt 😀

Når jeg vel er færdig med mit første draft, så vil jeg bruge en uge på revision. Sidstnævnte er jeg allerede gået lidt i gang med, da jeg kom i tanke om at jeg ville skrive starten på historien om, så jeg kunne vise en smule mere af protagonisten. Jeg er også kommet i tanke om flere mindre ting jeg vil lave om på længere inde i historien, så jeg har derfor valgt at fjerne alle Geist-indlæg og har i stedet postet to nye, med min reviderede udgave af starten.

Efter revisionen, eller muligvis samtidig som jeg er i gang med den, skal jeg prøve at finde en forside, da min plan er at udgive Geist som e-book og med muligheden at også få den som paperback. Da jeg ser hele dette projekt med at udgive Geist som en mulighed at lære og prøve alt som følger med self-publishing, så lokker det at prøve selv at designe min forside. Men så snakker vi virkelig at være ude på dybt vand for mig! 😀 Jeg har tegnet meget som ung og kunne måske med almindelig blyant og papir formå at skabe noget der ikke er helt håbløst at se på. Jeg har til gengæld aldrig lavet noget grafisk arbejde på computer. Jeg vil i hvert fald lige prøve det og skulle det føles uoverskueligt, må jeg outsource den del af mit project og købe et design fra en professionel.

Når jeg til slut er nået til den del hvor jeg er helt klar at udgive Geist, så skal jeg også sørge for marketing, hvilket bland andet indebærer en veludviklet social media platform. Og det er denne del, der bringer mig tilbage til titlen på dette blogindlæg. Det er nemlig den del jeg finder mest grænseoverskridende. For mig har det hele tiden taget imod at skaffe forfatter instagram profil, forfatter FB side, en forfatter blog m.v. af den simple grund, at jeg ikke har udgivet noget. Lidt som om jeg prøver at fremstille mig selv, som noget jeg ikke er. Jeg tænkte at jeg måske kunne starte sådan lidt diskret, á la “aspirerende forfatter” eller “wanna-be forfatter”, men begyndte at sammenligne med andre felter indenfor entrepreneurskab og hvor fjollet det ville se ud hvis man gjorde noget lignende der. Jeg mener, hvem ville kontakte “Sarah Biggun, wanna-be personlig træner” eller “Brian Offwhite, aspirerende grafisk designer”?

Så efter at have været i kontakt med et par forfattere jeg kender og lyttet til et hav af podcasts og vlogs lavet af diverse andre forfattere, har jeg besluttet at hvis ikke jeg selv ser mig som en forfatter, er sandsynligheden for at andre vil se mig som én, med al sandsynlighed meget lille. Og således har jeg besluttet at jeg fremadrettet vil føje denne titel til min profil 🙂

Sommerferie i København

Med overgangen fra August måned til September måned så er vi officielt inde i efteråret – eller, det er i hvert fald sådan jeg inddeler årstiderne: December, Januar og Februar er vinter, Marts, April og Maj er forår, Juni, Juli og August er sommer og September, Oktober og November er efterår.
Sommeren heroppe har føltes ret lang, formentlig takket være at det allerede i maj måned bliver rigtigt lyst her, i og med at Luleå ligger så tæt på polarcirklen som det gør. Så vi har bestemt ikke manglet sol denne sommer og derfor havde vi ikke dårlig samvittighed over at holde sommerferien i København, hvor sol om sommeren er langt fra et sikkert fænomen 😉 Det skulle dog vise sig, at København viste sig fra sin bedste side i løbet af de dage vi var der.

Klar til at være podcast-stjerne 😉

Via min ven og krimiforfatter Christian Frost havde jeg fået en invitation til at deltage i to podcasts. Begge er blevet udgivet på en ny dansk podcast platform der hedder Podimo. Den ene er del af en serie der hedder Kvinder der dræber og den anden af en serie der hedder Kriminelle tanker. Jeg var med i min egenskab som retsmediciner og skulle i den første podcast tale om forgiftning og i den anden fungere mere som en slags “ekspert” i måder at dræbe på. Beskrevet sådan der, lyder sidstnævnte nok en anelse makabert, men hele Kriminelle tanker serien er bygget op på en munter måde, selv om det handler om alvorlige sager. Jeg syntes at de lykkedes med det og fandt det underholdende, men nu har jeg også sort humor, trods alt…

Apropos sort humor, så havde jeg i gave af Thomas, fået billetter til John Cleese’s live optræden i DR Koncerthuset. Navnet på hans turné er “Last Time to See Me Before I Die”, hvilket – hvis man ikke kender til ham siden tidligere – vel vidner om hans type humor 🙂 Det var super sjovt! Og det er sgu imponerende, at han har overskud til at tage på turné i en alder af 80 år.
Det er også altid fedt at besøge Koncerthuset, da det efter min mening har et meget fedt interiør; en cool blanding af industrilokale og futuristisk neon ❤

Mit forsøg på at være interiør-fotograf med min mobiltelefon

Ellers så hyggede vi bare rundt, nød vejret og at være i København igen. Vi var begge meget positivt overrasket over alle de nye gode spisesteder som er åbnet bare i løbet af 2019, samt hvor godt de har udviklet Købehavn i områderne ned til Havnekanalen. Nu er der jo badebroer så man hoppe i vandet overalt, nærmest! Helt perfekt, når solen steger 🙂

En masse lækker mad og lækker øl fra det massive udbud København har at byde på 🙂
Som sædvanlig, kan jeg ikke holde mig fra at prøve ting der lyder sjove og anderledes; dette er en blå spirulina latte… jeg har stadigvæk ingen idé om, hvordan jeg skal beskrive den 😀

Da vi kom tilbage til Luleå, nåede vi at få cirka en uge mere med sol og varme, inden det nærmest fra den ene dag til den anden skiftede fra sommervejr til efterårsvejr. Men det passer mig fint, da efteråret er min favorit-årstid og nu ser jeg frem til at bladene på træerne skifter til alle smukke efterårsfarver 🙂