Farvel 2019, Velkommen 2020

I dag er det næsten lige præcis et år siden vi flyttede op til Nordsverige og året her oppe er virkelig gået stærkt! Thomas trives som fisken i vandet med sit studie og efter et år med meget hård teori, ser han frem til at nu begynde med de mere praktiske dele.

Jeg har fået tiden at gå med at arbejde som akutlæge og praktiserende læge, samt at opnå et af mine store mål for 2019: at skrive min første bog *yay* 😀 Det er bare en ganske kort bog, lige over 22 000 ord, men hele processen med at sætte en historie sammen, redigere og færdiggøre til print samt at designe cover har været så fedt og så lærerigt! Jeg har lært enormt meget af det projekt og ved nu hvad jeg skal lave anderledes i fremtiden. Jeg har masser af idéer til bøger, så dette var bestemt ikke min sidste bog! Et kæmpe stort af hjertet Tak til alle jer som har læst min bog og ekstra Tak til jer som også givet mig feedback, det sætter jeg virkelig stor pris på ❤ Jeg har stadigvæk nogle få eksemplarer liggende her hjemme fra min sidste leverance, hvis nogen af jer der læser med mangler en signeret kopi 🙂

I 2019 havde jeg også besluttet, at jeg ville kaste mig over kampsport igen. Først prøvede vi Ju Jutsu, da der ligger en klub lige over gaden for vores hus. Det endte ikke så godt, da jeg i forbindelse med en reaktions/bevægeligheds øvning formåede at hive min venstre skulder ud af led 😦 Jeg fik den ud af led aller første gang allerede som 15-årig og efter det, fortsatte den at genere mig rigtigt meget. Jeg havde jo ikke forstand på hvordan jeg skulle genoptræne den, så den blev bare værre og værre og smuttede ud af led tit som tæt, af mindste belastning. Til slut fik jeg den opereret og det viste sig, at jeg havde trukket ledkapslen over; en såkaldt Bankart læsion. Jeg mistænker desværre nu, at jeg har fået samme læsion igen, da jeg ikke synes at min genoptræning har fået den tilbage til hvordan den var inden den aktuelle skade. Så jeg må nok bare give op på min ikke eksisterende karriere indenfor kampsport 😉

I stedet for Ju Jutsu, begyndte vi at træne Shotokan karate, hvilket jeg har trænet før, for mange år siden. Jeg synes dog ikke at det er lige så sjovt, når jeg ikke kan være så hurtig og eksplosiv som jeg ved at jeg kunne være, hvis ikke det var for den åndssvage skulder. Det er så irriterende at hele tiden være nervøs for at nogen griber fat og trækker i den på en uhensigtsmæssig måde. Så jeg nøjes med min elskede styrketræning – det kunne være værre 🙂 Her på det sidste har jeg også gjort min styrketræning lidt sjovere ved at lægge til calisthenics øvelser. Min skulder har det også virkelig godt af det store indslag af statisk træning for serratus og trapz som følger med. Så målet for 2020 bliver nu at forbedre mig indenfor ting som L-sit, Planche og Front lever.

Når Jeg tænker på de eksotiske ting som findes i Nordsverige, så tænker jeg typisk på sådant som rensdyr, nordlys og midnatsol… Jeg tænker bestemt ikke på nephropatia epidemica, a.k.a. Musesyge. Musesyge er en mild form for hæmoragisk feber og den får man hvis man bliver smittet af en type af Hantavirus, som i Skandinavien kun eksisterer nordpå, i Sverige, Finland og Norge. Jeg var heldig nok at blive smittet… Føj for den lede, det var ikke sjovt. Jeg har aldrig før haft den grad af feberfrysninger og smerter i muskler og leder. Den hedder “nephropatia” fordi den bland andet slår ud nyrerne, så man får en kortere eller længere periode med nyresvigt. Det første døgn var det også som om nogen havde slukket helt for dem – grundet min høje feber så drak jeg en masse vand, men i stedet for at tisse, byggede jeg bare massive ødemer op i huden, så jeg lignede fuldstændigt en Michelin mand 😀 Heldigvis kom de hurtigt igang igen, men så slog den karakteristiske anorexi til. Det var en meget underlig fornemmelse. Jeg havde ikke kvalme og at spise gav mig heller ikke kvalme, men det føltes som et straf at spise – ligemeget hvad det var. Jeg sørgede alligevel for at få en smule ned, selv om det føltes som selvtortur. Det værste af alt var, at jeg blev syg kun få dage inden vi havde planlagt at rejse til Kust Hotel i Piteå, hvor vi bland andet skulle nyde lækker mad på en gourmet restaurant 😦 Heldigvis nåede jeg dog at blive rask nok til at jeg kunne overskue turen og det var virkelig hyggeligt! Maden var også super lækker, selv om jeg ikke kunne spise mere end cirka to skefulde af hver ret. Jeg havde næsten lyst til at gå og sige til kokken at jeg havde Musesyge og at det var grunden til at min mad næsten så urørt ud da den kom tilbage til køkkendet.

Linnéa med musesyge

Traditionen tro, når vi tager afsted på wellness ophold, havde vi medbragt vores Magic dæks, så vi fik spillet lidt kort i deres bar med en fantastisk udsigt over fjorden. Drinks n’ Magic er efter min mening et vindende koncept, selv om jeg denne gang kun fik dem uden alkohol, da jeg var fyldt op med max dosis feber- og smertedæmpende medicin. Jeg synes også at man kan se på billedet, at jeg i stort set ikke fået noget at spise i tre dage 😀

At udgive min første bog har givet mig så meget blod på tanden, at jeg vil satse på at i mere eller mindre udstrækning kunne leve af det. Jeg har derfor besluttet at starte en ny blog, som kommer at have fokus på det at skrive og hvor jeg også kommer at skrive om diverse temaer indenfor bøger, film og anden pop kultur. Dette bliver således min sidste post på denne blog, og derfor vil jeg sige Tak til jer som læst med og jeg håber at vi ses på min anden blog 🙂

God fortsætning på 2020!

Linnéa uden musesyge