Nyt år, ny hverdag

Thomas er blevet optaget på bachelor programmet i Fysioterapi ved det tekniske universitet i Luleå, hvilket er super dejligt, siden det er et studie han har prøvet at blive optaget på i lang tid 🙂 Så i slutningen af januar flytter vi begge to up til Luleå, hvilket ligger helt oppe i Nordsverige. Det bliver meget spændende, selve byen er ikke særligt stor med cirka 75 000 indbyggere, men miljøet er meget smukt og det ligger højt nok oppe til at det bliver halvt eksotisk at bo deroppe. Her til vinter er solen kun oppe cirka 3 timers tid, hvilket betyder at den liiige kigger over horisonten inden den går ned igen efter frokosttid, og om sommeren bliver det til gengæld aldrig rigtigt mørkt. Noget jeg virkelig ser frem til er at se flere nordlys deroppe, de er simpelthen så smukke:

Naturen oppe i nordsverige er også rigtigt flot og vi vil sørge for at udnytte nærheden til den når vi bor deroppe. Den minder mig lidt om nogle af scenerne fra min gamle favorit western serie The Macahans, som ind imellem udspilles på grænsen mellem Canada og USA, så jeg glæder mig til at opleve den type natur IRL 🙂

Og hvad skal jeg så more mig med imens Thomas studerer hele dagen? Jeg har fået en stilling som reservelæge i akutmedicin ved Sunderby sygehus, hvilket er det sygehus som ligger tættest på Luleå. Det bliver meget spændende, da det betyder at jeg får en masse nyt at lære over en bred vifte specialer og min arbejdsdag bliver fyldt af mange skiftende opgaver med varierende problemstillinger som (oftest) skal løses hurtigt og naturligvis på bedste vis. En ren skadestuelæge med andre ord, hvilket passer mig perfekt, da skadestuen – ved siden af operations- og obduktionsstuen – er det sted hvor jeg som læge trives aller bedst 🙂 Min ambition er også at udvikle mine skriver/forfatter egenskaber ved siden af jobbet og inden året er slut have påbegyndt en “rigtig” bog og ikke bare de små short stories jeg skriver for tiden.

Så lang en flyt er naturligvis ikke noget som bliver gjort helt smertefrit, da det betyder at vi bor langt væk fra vores dejlige venner hernede, der selvsagt vil blive savnet ❤ Men indtil videre har jeg ikke lært andet, end at store forandringer er berigende i sidste ende, og nogle gange er det det som er nødvendigt for at opnå selvrealisering. Jeg er glad for, at Thomas er villig at flytte så langt for at følge hans drøm og jeg ser frem til at dele eventyret 🙂

Julehygge

Jeg har vagt hele denne juleferie, selv om den i dag overgår til kun at være bagvagt, men det betyder at vi ikke har kunne rejse til Jylland eller Sverige for at fejre jul. Således fejres julen i vores lille lejlighed på Nørrebro og det er super hyggeligt! 🙂 For første gang besluttede vi at vi skulle skaffe et juletræ, og krydse fingre for at kattene ikke ville rive det fra hinanden. Så efter en kort juletræning smuttede vi forbi en juletræhandler tæt på hvor vi bor og skaffede et lille træ, perfekt til vores lille lejlighed. Både Dexter og Fido syntes at det var meget spændende, især Dexter, som var lille nok til at juletræet kunne klare at han klatrede i det. Fido var til gengæld tilfreds med at ligge på tæppet og hygge under træet.

julstämning

klätterapa

Efter julefrokosten, som bestod af den klassiske nordsvenske julespise jeg er vokset op med i form af en fattig tallerken brød og pølse med sennep, gik vi en dejligt lang tur i det flotte vintervejr vi fået. Selv om det ikke er meget sne, lyser det meget op og bidrager helt klart til julestemningen 🙂

Til aftensmad fik vi veganske postejmadder til forret, efter fulgt af hovedretten i form af vegefars indbagt i butterdej, brun “fløde”sovs, kartofler og naturligivs tyttebær (et must!), og til dessert risalamande. Det var første gang jeg skulle lave risalamande og synes at den blev rigtigt lækker, men jeg fik lavet ALT for meget! Nu har vi nok risalamande til hele juleferien, som minimum 🙂

middag

risalamande

I julegave fik jeg to bøger; On Writing af Stephen King og Writing Monsters af Philip Athans. Dem ser jeg meget frem til at læse og lære at skrive bedre 🙂 Derudover fik jeg billetter til John Cleese stand up til næste sensommer/efterår – det bliver sjovt! 😀

Og det var den juleaften 🙂 Det var super hyggeligt, jeg nød meget at vi kunne slappe af og jeg kunne skrive videre på Geist imens Thomas læste op en masse på styrkeprogrammering og løftteknik, og med Tchaikovsky’s Nutcracker Suite i baggrunden.

Nu vil jeg nyde en kop kaffe og få noget morgenmad inden den står på træning. Glædelig jul!

Winter is coming, and creativity comes with it.

Så er det atter søndag og allerede den 1. Advent. Oktober og November er fløjet forbi og nu er vi allerede inde i den første af vintermånederne. Udenfor er der dog ikke ligefrem vinter endnu; det er i hvert fald ikke hvad jeg ville kalde det. Fugt, blæst og regn *brrrr*, krydser fingre for at vi snart får noget tør kulde, med højt solskin, lige som vi havde i starten på ugen. Det er ikke så vigtigt for mig med sne når jeg bor her inde i København, faktisk foretrækker jeg tørre gader og inde i byen bliver det aldrig så mørkt, at man oplever behovet for det lys som sneen giver, men slipper gerne for denne fugt, hvis jeg kan. Bliver spændende at se hvor meget “rigtig” vinter vi får oppe i Luleå, måske bliver det godt nok til at jeg får en grund til at støve mine ski og skøjter af 🙂

Det gode med det grå regnvejr er til gengæld at det bidrager til hyggen indenfor 🙂 Jeg har lyttet til rigtigt mange forelæsninger af Stephen King i løbet af den seneste måned’s tid og fik helt lyst til at læse The Shining. Jeg har (naturligvis!) set filmen, men aldrig fået læst bogen. Efter sigende skulle der være nogle punkter hvor de to adskiller sig fra hinanden og derudover får man altid mere baggrund og dybde til karakterne, når man læser en historie, i stedet for at se den. Så jeg købte en pocket udgave i fredags og har hyggelæst i sofaen i går og i dag, med en masse jule-the og pepparkakor 🙂 Doven som jeg er, har jeg ikke selv bagt pepparkakor, de bliver bare aldrig bedre end dem man kan købe alligevel. Til gengæld vil jeg bage Lussekatter til 2. Advent næste uge 🙂

adventguf

At i løbet af de sidste uger’s tid have lyttet til flere af King’s og flere andre forfattere’s forelæsninger, lyttet til forskellige short stories og nu begyndt at læse skønlitteratur igen, har virkelig sparket til historiefortælleren i mig. Jeg var jo gået i gang med den short story jeg har skrevet de to første dele af her på bloggen, men nu flyver så mange forskellige idéer til historier og karakterer rundt i mit hoved, at jeg næsten har svært ved at fokusere på kun én idé. Det er en meget sjov fornemmelse, nogle af karaktererne som så småt er begyndt at “dykke op” i mit hoved, er jeg næsten mest ivrig efter at få skrive om, fordi jeg selv er nysgerrig efter at se hvad de kommer få lov at opleve og hvordan de kommer at udvikles – næsten lidt som om de er sine egne væsener, med sine egne liv. Så det jeg skal nu, er at lære mig at fokusere på én af historierne ad gangen og få dem afsluttet. I virkeligheden, at skaffe mig en lidt mere seriøs/professionel tilgang til det. Det er jo også det jeg på et tidspunkt bliver nødt til at blive, hvis jeg vil skrive den bog jeg så længe drømt om. Hvis jeg bare bliver ved med at vente på at helt færdige idéer skal komme til mig, kommer det aldrig at blive noget andet, end en drøm. M h t det med kreativitet, så tror jeg helt sikkert at for nogle kommer det mere naturligt end for andre, men jeg er også overbevist om at ved at træne det du vil være kreativ indenfor, kan du vække tankemønstre som gør at du successivt bliver mere og mere kreativ indenfor det felt. At du har en interesse for det, hjælper garanteret også. Den romantiske syn på kreativitet som noget du enten har, eller som noget du slet ikke har, er på sin vis en smuk måde at se det på, også smukt udtrykt af Charles Bukowski:

if it doesn’t come bursting out of you
in spite of everything,
don’t do it.
unless it comes unasked out of your
heart and your mind and your mouth
and your gut,
don’t do it.
(...)
when it is truly time,
and if you have been chosen,
it will do it by
itself and it will keep on doing it
until you die or it dies in you.

there is no other way.

and there never was.

Men samtidig er det en lidt deprimerende måde at se det på, synes jeg, og kan nok virke lammende, netop fordi det får det til at lyde som om det at skabe er noget du ikke kan andet end at vente på. Så kan jeg bedre lide Stephen King’s syn på det, nemlig at det at skrive er noget du kan stimuleres til, ved dels at læse og dels at bare gå i gang med at skrive 🙂

Så er det ellers blevet tid for mig at hoppe i seng, så jeg kan være frisk til arbejde og en tung om gang ben-træning i morgen.

God nat! 🙂

Hygge weekend i Torekov

Her til aftenen er vi lige kommet hjem efter et par dejlige dage på Torekov hotel, hvilket ligger i den nordvestlige del af Skåne, ud til Kattegat. Jeg har besøgt Torekov hotel flere gange efter hånden, og synes virkelig at det er en perle. Jeg er langt fra en erfaren besøger af klassiske “resorter”, så jeg har ikke meget at sammenligne med, men indtil videre er dette definitivt min favorit 🙂

dinnertime

Det som jeg sætter pris på ved Torekov hotel er at det ikke er så stort; jeg kan nemlig ikke lide store resort hoteller hvor der løber mennesker rundt alle vegne og lokalerne får da hurtigt mere præg af fælles lokaler ved siden af camping pladser eller steder som frikirkelige grupper samles på, når de skal holde møder. Derudover er lokelerne mega lækre og indretningen er SÅ hyggelig, med åben pejs og lækre sofa områder. De har også et lille spa med en helt fin størrelse for én som mig, som ikke er en spa-dyrker. Jeg kan dog stadigvæk nyde at slappe af i en varm udendørs pool ude i den friske efterårsluft og så er det altid sjovt at udfordre sig selv i isvandstønden! 😀

dinnertime2

Vi tog direkte over til Torekov efter arbejde i fredags og indledte opholdet med afternoon tea, hvor vi fik svensk kladdkaka (en klassisk svensk chokoladekage som minder meget om en brownie), kanelsnegle og et bjerg af “knæk-kage”, eller hvad man skal kalde det. Det var en masse forskellige nødder og blandet tørret frugt som var blevet bagt i en karamel lavet af sukker, honning og havrefløde indtil det blev hårdt nok til at holde sammen som en kage. Meget sødt, meget lækkert og meget mættende! Afternoon tea blev også serveret om lørdagen, men der var vi så mætte efter al den lækre mad vi fået i løbet af det første døgn, så der blev det bare til kaffe for min del 🙂

Vejret var ret køligt det første to dage, men det gjorde ikke så meget, i stedet bidrog det bare yderligere til hyggen! Vi havde alligevel pakket både Magic og Pandemic; Reign of Cthulhu, som jeg købt for nylig, og havde planlagt at bruge meget tid på at spille spil. Pandemic; Reign of Cthulhu var meget sjovt! Pandemic, for dem som ikke spillet det, går hurtigt fortalt ud på at man som spillere samarbejder om at bekæmpe spredningen af en infektion. I Reign of Cthulhu er det ikke en infektion du bekæmper, men i stedet samarbejder spillerne om at forhindre “the awakening of Cthulhu the Ancient One”, hvilket vil medføre at verden går under som et resultat af at menneskerne bliver sindssyge. Dette bekæmper spillerne ved at samarbejde om at lukke portaler fra den dimension hvor Cthulhu og andre horrors befinder sig, samtidig som spillerne selv skal kæmpe imod deres egen tiltagende sindssyge. Et vel designet horror board game, synes jeg 🙂

drinksnmagic

teaandboardgame

Og så synes jeg bare generelt at konceptet spil og lækre drinks er meget undervurderet 😀

Sidste dag kom dog solen frem, så vi gik en lille tur ned til havet og nød den smukke udsigt og den friske luft. Hver gang jeg er et sted tæt på hav, lover jeg mig selv at en dag bo et sted tæt på vand. København ligger i og for sig ud til vand, men har bare ikke hav og strand som en del af byen på samme måde som f eks Barcelona har. Det kan være, at fremtiden byder på det en dag 🙂

torekovstrand

Nu vil jeg spise aftensmad og lave meal prep til den kommende uge. Fortsat god søndag!

Illness in the ranks

1188_illnessintheranks

I starten af ugen fik jeg en eller anden dum virus som slog mig fuldstændigt ud frem til i går. Jeg kan næsten ikke huske sidste gang jeg haft så høj feber i voksen alder. Jeg hader det, bliver også altid slået groggy, når jeg har feber. Nogle personer kan godt holde den kørende selv med tæt på 39 grader, men hvis jeg bare kommer op på 38, er jeg ikke meget værd. Heldigvis er sygdommen nu hurtigt på vej i retur, men naturligvis ikke uden at liiige slå sig lidt ned i mine bihuler :-/ Men hellere det, end feber.

Jeg nåede i det mindste lige afslutte sidste træning i min træningscyklus, inden sygdommen slog til. Og nu synes jeg at jeg er rask nok, til at kunne gå i gang med træning igen i den kommende uge. Jeg fortsætter på fullbody modellen, med 4 træninger om ugen og fokus på styrke i chins og dips, samt styrke og masse på ben og glutes. Glæder mig til at starte på nyt program!

Og i morgen kommer vi ind i Oktober måned – Halloween måneden! 😀 Jeg ser meget frem til en masse efterårs(u)hygge hvor jeg også får en god grund til at bruge alt mit Halloween tøj fra Blackmilk 🙂 Og så har jeg som ambition at få skrevet og postet et par horror short stories her på bloggen i løbet af måneden 🙂

Apropos noget helt andet, så er billedet øverst i dette indlæg malet af Nils Hamm, en kunstner som står bagved rigtigt meget ikonisk kunst på de forskellige kort i Magic the gathering – det kortspil som mig og Thomas spiller regelmæssigt inde i Farao’s. Meget af hans kunst kan også fåes som malerier at hænge på væggen, så hvis man er på jagt efter meget stemningsfuld kunst fra fantasy genren, kan jeg varmt anbefale at tjekke ham ud, og selv om der er meget gys, gore og horror bland hans værker, så er der også flere “søde” malerier at finde, hvis det er det man er på jagt efter.

Fortsat god søndag!

Tiltrængte fridage (med tid til lidt reflektion) :)

I starten af denne uge havde jeg mine første sammenhængende fri-dage fra arbejde, siden jeg kom tilbage fra ferie. Vi har været hårdt ramt af sygdom på afdelingen, så der har bare været fuld knald på for os der sluppet for sygdom. De to fridage var meget tiltrængte og bød på afslappende fornøjelser i form af cafébesøg, magic, skyrim, træning samt en lille smule shopping 🙂

Min hud er desværre gået helt amok med små bumser på halsen og i ansigtet, noget som den ind imellem gør, uden at jeg kan finde en rigtig forklaring på hvorfor. Denne gang startede det når vi var i Japan, jeg tænkte først at det var på grund af det meget fugtige og varme klima. Men det har bare fortsat efter at vi er kommet hjem. For flere år siden fik jeg af min kære veninde Line anbefalet Dermalogica’s clay cleanser mod netop den slags “udslæt”, og det er efterfølgende blevet min “go to solution” når de vender tilbage, med fantastik resultat hver gang 🙂 Så jeg smuttede ind til byen for at skaffe mig en flaske og snublede så over Bodyshop’s nye produkter; Halloween inspireret duschcréme og body butter, med en sugar skull på! Jeg kunne jo umuligt gå hjem, uden at tage dem med 😀

selvforkælelse

Jeg fik også endelig skaffet et nyt par squat sko! Mine gamle adidas har været meget fine, men efter hånden er så mange af snørehullerne gået i stykker (jeg snører altid mine sko helt åndssvagt hårdt når jeg squatter), at de dårlig kan snøres om foden længere. Denne gang prøver jeg Adidas adipower, med den hårde hæl. Jeg har hørt meget godt om modellen og kan virkelig godt lide en meget hård hæl i mine træningssko, så ser frem til at prøve dem for første gang i dag! 🙂

squatsko

I går havde jeg min første dag på det dagkirurgiske afsnit i Hvidovre, hvilket er det afsnit hvor de “mindre” operationer bliver udført; f eks fjernelse af fedtknuder og fraktur-implantater. Så der får selv en uerfaren kirurg som mig, lov at sidde som eneste kirurg på stuen 🙂 Det er meget sjovt, dels fordi man føler sig lidt mere “voksen”, og dels fordi jeg faktisk synes at den slags kirurgi kan være meget sjov. Det er som regel korte indgreb med pænt resultat og det er meget tilfredsstillende at fjerne “ting som ikke skal være der”, hvis man siger det sådan 🙂 Efter sådan en dag, var jeg helt høj når jeg kom hjem, samtidigt meget smadret fordi den sidste operation træk meget ud på tiden, så dagen blev lang. Andre dage vender jeg til gengæld hjem smadret og vred, fordi sygehusvæsenet er blevet til så stort et offer for jurister og økonomer, med et vanvittigt dokumentationskrav, overflytning af sekretæropgaver til andre personalegrupper inklusive os læger, samt hårde besparinger på personalesiden. Jeg synes det er meget tydeligt at personalet er skåret ned til mindste mulige antal for at det lige kan løbe rundt, hvilket gør det enormt sårbart ved sygdom eller ved en pludselig øget arbejdsbelastning. Dage hvor det føles som om man gjort to personer’s arbejde hvor majoriteten af opgaverne har været af sekretær, telefondame og visitator kategori, er ekstremt utilfredsstillende. Jeg burde nok, hvis jeg skal lytte til mit sindelag, finde en måde hvor jeg i større grad selv bliver herre over mit erhverv. Jeg leger med en række idéer og jeg formoder at den eneste måde at vide om det kan lykkes for mig, er at prøve 🙂 Jeg vil skrive et separat blog-indlæg om mine planer/drømme/ambitioner på et senere tidspunkt, nu er det nemlig blevet tid til træning og derefter nattevagt i skadestuen. Det er oftest meget sjovt, der er indslaget af “rigtige” lægeopgaver altid meget større end de administrative opgaver. 🙂

God weekend!

Om ingenting, og om lidt af hvert.

Så går den tredje uge på mit nye arbejde mod sit slut. Indtil videre har jeg kun haft vagter i skadestuen, hvor jeg også har måtte støve mine abdominalkirurgiske kundskaber af, da skadestuelægen på Hvidovre også tager sig af dem i vagten. Næste uge starter jeg til gengæld med at have ortopædkirurgiske mellemvagter og får endelig lov til at komme på OP! Selv om jeg synes at det kan være meget sjovt at være i skadestuen, så føles det lidt som om jeg er KBU læge igen, når den slags vagter er de eneste jeg har. Ser med andre ord meget frem til næste uge, selv om jeg også ved at den bliver tough, da den byder på rigtigt meget nyt 🙂

Med nyt job og ny uddannelsesvej syntes jeg også at det var på tide at skifte mange andre ting ud. Jeg er ekspert i at samle på gammel make up, da jeg ikke er særligt interesseret i at købe nyt og får det heller ikke brugt særligt hurtigt, siden jeg ikke går med det så tit. Det resulterer tit i flere måneder med kløe i øjnene fra min gamle mascara, før jeg endelig får gjort noget ved det og skaffer en ny. Træningstøj er også noget jeg sparer rigtigt, rigtigt længe. Det er nu ikke nødvendigvis en dårlig ting; ingen grund til at købe nyt, bare for at købe nyt. Men det er som om især nylon tøj har en begræsning på antallet gange de kan klare sved og rodalon, inden det mister pasformen og bare ligner noget gråt og kedeligt stof.

Så nu har jeg fået skiftet alt mit make up ud, og det meste af mit træningstøj! Jeg havde fået anbefalet et make up mærke som hedder Tarte, så købte bare det hele derfra. Pakken kom i dag, så inden jeg skulle på nattevagt, skulle jeg naturligvis prøve en masse af det. Første indtryk er meget godt, især af deres læbestift. Synes altid at det enten tørrer ud, smører ud og/eller forsvinder så snart man tager en tår vand eller spiser noget. Men det virker som om de formået at lave én, der fugter og bliver på plads et godt stykke tid 🙂 Så bliver det pludselig lidt sjovere at bruge også, når det faktisk virker godt.

Med nyt træningstøj, har jeg det sjovt nok altid som om det sparker lidt ekstra til motivationen! Ikke fordi motivationen fejler noget for tilfældet, men ser bare ekstra meget frem til at træne når jeg fået nyt, mega behageligt og lækkert tøj 🙂 Lidt donna er man vel, inderst inde 😀

Med mit nye job får jeg nu også en cykeltur hver dag på 20 km. Med den sommer vi har haft indtil videre, har det været rigtigt dejligt, men tror sangen bliver en anden når vi får regn og blæst en gang… Men udover alt det sol jeg får, betyder det også at jeg kan få en del mere mad hver dag! Det er kun et plus 😀 Og den ekstra “automatiske” forbrænding passer perfekt nu hvor jeg forsigtigt prøver at trimme ned til et godt udgangspunkt inden jeg skal starte konkurrence diæt en dag. Meget bedre kun at skulle smide cirka 5-6 kg frem til konkurrence, end +10 kg. Indtil videre går det også meget godt, har smidt 1,5 kg på de første 3 uger uden rigtigt at tænke over det, og det er selv om jeg sat maden op. Er samtidig blevet stærkere i mine løft, så kan ikke brokke mig 🙂 Jeg har endnu ikke helt besluttet om jeg satser på AF til påsken 2019, meget fordi jeg ikke ved hvordan arbejdsbelastningen kommer at se ud på min nye arbejdsplads. Jeg synes at konkurrenceforberedelsen til AF – selv om den var sjovere – krævede mere tid end forberedelsen til BF. Så jeg vil lige se hvordan virkeligheden bliver for mig på Hvidovre, inden jeg beslutter hvad jeg skal satse på først.

Nå, nu vil jeg afslutte denne wall of text jeg har produceret. Beklager at der ingen billeder er, men sidder og skriver på en computer på arbejde, så har ikke muligheden for at skabe et galleri. Lover mere farve i næste indlæg 🙂

God weekend!

Et trin i den rigtige retning

Jeg har fået introduktionsstilling, d v s en klassificeret uddannelsesstilling og ikke uklassificeret som den jeg har nu, i ortopædkirurgi med start allerede om en måned! Jubiiii!!! Jeg har som tidligere nævnt været meget glad for at jeg skiftet bane til ortopædkirurgi, det er helt klart mere mig og det er super lækkert at jeg nu fået en stilling som skubber mig et trin nærmere en hoveduddannelse en dag 🙂 Min stilling er på Hvidovre hospital, som ligger indenfor cykelafstand her hjemmefra, hvilket også er lækkert. Jeg har også hørt rigtigt meget godt om ort kir på Hvidovre fra mine reservelæge kolleger; afdelingen skulle angiveligt byde på meget travlhed men også meget operationsmulighed, hvilket er præcis hvad jeg vil have. Jeg har nu hygget mig gevaldigt på Riget, men det er en højtspecialiseret afdeling, så jeg har desværre ikke kunne lave særlig meget “egen” kirurgi.

Det fede med den højtspecialiserede funktion er til gengæld at jeg får lov at se meget fed kirurgi 🙂 Her på min sidste arbejdsdag stod jeg med som assistent til osteosyntese af et knust bækken (d v s “reparation” af brækket bækken med skinne og skruer). Bækkenkirurgi er meget fedt, med mangel på bedre evne at beskrive det, ville jeg sige at det virkelig er 3 dimensionel kirurgi med stort krav til spatial intelligens. Rent funktionelt set er bækkenet også en spændende struktur; det er “koblingspunktet” mellem rygsøjle og underextremiteter og fungerer desuden som opbevaring for organer, store nerver og store kar. Jeg tror jeg godt kunne se mig selv som bækkenkirurg en dag, hvis jeg kan holde til det. Det er ret tung kirurgi, og også tungt at assistere til. Det er vildt, hvor tungt et ben hos en bedøvet person er! Jeg skulle i løbet af operationen bl a stå og trække benet nedad og samtidigt lidt udad for at få frakturfragmenterne at lægge sig rigtigt, imens kirurgen skruede skinnen op plads. Hold nu op, det var hårdt, på to sekunder var jeg gennemblød af sved og med det tunge statiske hold, røg mælkesyren op på max på ingen tid! Men det var jo vigtigt at gøre et godt indtryk, jo, så jeg fokuserede mest på at skjule at jeg langsomt blev mere og mere forpustet. Den betænksomme kirurg spurgte efter lidt tid om jeg var ok, eller havde behov for en pause?
*dyb vejrtrækning og maximal koncentration på at ikke lyde presset i min stemme*
“Nej, nej, jeg kan stå her længe endnu”, svarede jeg med håb om at det ikke ville vare så længe endnu alligevel. 😉
Og jeg kom sgu igennem, både at holde benet og at bagefter holde diverse langebæks og andre instrumenter som udelukkende har funktionen at holde væv til side samtidig som de skaber massive mængeder mælkesyre i underarms- og håndmuskulaturen hos den assisterende reservelæge. Når så den store kirurgi er genneført og det eneste som er tilbage er at lukke bindevævshinder og hud, så får du som reservelæge – med hænder som ryster af mælkesyre – æren at træne dette. 🙂

Den glade nyhed om at jeg fået en introstilling ville jeg fejre med en farverig gave til mig selv, så jeg gik en tur i solen og besøgte min favorit guldsmed her i København. Hun havde naturligvis masser af fede ting at vælge imellem, men på stående fod kunne jeg alligevel ikke beslutte mig – jeg formåede dog at koge kandidaterne ned til disse fire:

ilandsproblemer

Jeg tror det ender med et af dem med røde sten – rød er min absolutte yndlingsfarve. Mindst sagt et i-landsproblem, if I ever saw one. Men et fåtal gange er det også rart, at det ikke er større beslutninger end sådanne, som man tænker over i løbet af sin dag. 😉

Apropos sol, så er det simpelthen så dejligt at vi fået sådan en ordentlig sommer indtil videre! Med sommer følger også den store salat sæson for mig, elsker at spise lækre salater når det er varmt. I dag blev det en mojito salat med følgende:
300 g spidskål i strimler
30 g rosiner
1 stk grapefrugt i filéter og saften fra densamme
15 g olie (jeg brugte Udo’s choice, men anden olie går garanteret mindst lige så godt)
7 g vaniljesukker
30 g pistachie nødder (cashew eller macadamia nødder smager også fantastisk i salaten)
Hakket mynte og salt efter smag

mojitosalat

Det var alt for denne gang. Jeg vil meget gerne i gang igen med at skrive historier her på bloggen. Blev jo aldrig færdig med historien på min forrige blog, som er blevet lukket efter at jeg ikke logget på i over et års tid. Desværre var jeg så dum at jeg ikke lagde back up af historien på min computer, så nu ved jeg ikke om jeg gider at forsøge og fortælle den igen, eller om jeg bare skal skrive en helt ny. Det må jeg tænke over 🙂

Fortsat god aften!

I don’t need sleep, I’m a freak!

Siden nytår har jeg skiftet specialitet fra retsmedicin til ortopædkirurgi, og er i øjeblikket ansat i en uklassificeret stilling på Rigshospitalets traumesektion. Selv om det fornuftige vel sikkert var at blive i en fast stilling med høj løn, glimrende karrieremulighed, gode arbejdstider, stærk arbejdsgiver, god pension… *zzzzzz*…. ja, så er det netop kun fornuftige ting og lige til at falde i søvn af, når det jeg laver til daglig er langsomt, monotont og i 95% af tiden mere styret af regler og politiske interesser, end kreativ tænkning og (hurtig) problemløsning; det er ikke særligt tit at det behøver gå stærkt. Retsmedicin har definitivt sine guldkorn at byde på, ellers var jeg ikke blevet i det så længe som jeg gjorde, men jeg har hele tiden savnet det store kreative og praktiske element som kirurgi byder på, samt at det ofte stiller krav til at kunne tage hurtige beslutninger. Selv om jeg nu arbejder mere med skiftende arbejdstider og har mere travlt i løbet af min arbejdsdag/nat, får som regel max 1,5 – 2 timers søvn i løbet af en vagt, så føler jeg mig mere energifyldt når arbejdsdagen er slut. Det er dejligt! 🙂

skulderlux

Én af de mange ting jeg kan lide ved ortopædkirurgi er det store indslag af instant satisfaction i løbet af en vagt; poppe knæskaller og skuldre på plads, reponere frakturer mm. Ekstra tilfredsstillende er det selvfølgelig når redderne kommer med en patient og siger at det nok ikke går uden fuld bedøvelse, fordi de allerede har prøvet at reponere på plads uden succes, og jeg formår at reponere i første forsøg 😀

Nu vil jeg nyde de sidste timer som er tilbage af denne pinse med kattehygge i sofaen og en eller anden åndssvag gyserfilm – det er længe siden jeg sidst set sådan én 🙂