Sommerferie i København

Med overgangen fra August måned til September måned så er vi officielt inde i efteråret – eller, det er i hvert fald sådan jeg inddeler årstiderne: December, Januar og Februar er vinter, Marts, April og Maj er forår, Juni, Juli og August er sommer og September, Oktober og November er efterår.
Sommeren heroppe har føltes ret lang, formentlig takket være at det allerede i maj måned bliver rigtigt lyst her, i og med at Luleå ligger så tæt på polarcirklen som det gør. Så vi har bestemt ikke manglet sol denne sommer og derfor havde vi ikke dårlig samvittighed over at holde sommerferien i København, hvor sol om sommeren er langt fra et sikkert fænomen 😉 Det skulle dog vise sig, at København viste sig fra sin bedste side i løbet af de dage vi var der.

Klar til at være podcast-stjerne 😉

Via min ven og krimiforfatter Christian Frost havde jeg fået en invitation til at deltage i to podcasts. Begge er blevet udgivet på en ny dansk podcast platform der hedder Podimo. Den ene er del af en serie der hedder Kvinder der dræber og den anden af en serie der hedder Kriminelle tanker. Jeg var med i min egenskab som retsmediciner og skulle i den første podcast tale om forgiftning og i den anden fungere mere som en slags “ekspert” i måder at dræbe på. Beskrevet sådan der, lyder sidstnævnte nok en anelse makabert, men hele Kriminelle tanker serien er bygget op på en munter måde, selv om det handler om alvorlige sager. Jeg syntes at de lykkedes med det og fandt det underholdende, men nu har jeg også sort humor, trods alt…

Apropos sort humor, så havde jeg i gave af Thomas, fået billetter til John Cleese’s live optræden i DR Koncerthuset. Navnet på hans turné er “Last Time to See Me Before I Die”, hvilket – hvis man ikke kender til ham siden tidligere – vel vidner om hans type humor 🙂 Det var super sjovt! Og det er sgu imponerende, at han har overskud til at tage på turné i en alder af 80 år.
Det er også altid fedt at besøge Koncerthuset, da det efter min mening har et meget fedt interiør; en cool blanding af industrilokale og futuristisk neon ❤

Mit forsøg på at være interiør-fotograf med min mobiltelefon

Ellers så hyggede vi bare rundt, nød vejret og at være i København igen. Vi var begge meget positivt overrasket over alle de nye gode spisesteder som er åbnet bare i løbet af 2019, samt hvor godt de har udviklet Købehavn i områderne ned til Havnekanalen. Nu er der jo badebroer så man hoppe i vandet overalt, nærmest! Helt perfekt, når solen steger 🙂

En masse lækker mad og lækker øl fra det massive udbud København har at byde på 🙂
Som sædvanlig, kan jeg ikke holde mig fra at prøve ting der lyder sjove og anderledes; dette er en blå spirulina latte… jeg har stadigvæk ingen idé om, hvordan jeg skal beskrive den 😀

Da vi kom tilbage til Luleå, nåede vi at få cirka en uge mere med sol og varme, inden det nærmest fra den ene dag til den anden skiftede fra sommervejr til efterårsvejr. Men det passer mig fint, da efteråret er min favorit-årstid og nu ser jeg frem til at bladene på træerne skifter til alle smukke efterårsfarver 🙂

Begejstret

Jeg er ikke så flittig til at skrive på bloggen for tiden, men det er som om min skriverkløe bliver lidt lettet i og med at jeg skriver på min novelle så godt som hver dag. Men i dag havde jeg alligevel lyst til at skrive et indlæg om ting som jeg er begejstret over, fordi hvorfor ikke? 🙂

I vores lokale supermarket sælger de et hav af forskellige grønsagspasta: kålrod, rødbede, kartoffel, sød kartoffel og gulerod. For én som mig der 1. ikke ejer en food processor så jeg kan lave det selv og 2. elsker nemme og lækre måder at få store mængeder grønsager på, så er det super lækkert! Kålrods pastaen er min favorit og den spises hver aften med en lækker og nem omgang chili sin carne. Hvis jeg skal forkæle mig selv lidt, kommer der også cashew nødder på toppen 🙂 Så hvis du som mig vil finde en nem måde at få godt med grønsager indenbords på, er det et varmt tips!

Her i Sverige, hvis du vil købe alkohol med hjem, så er du nødt til at gå på Systembolaget, hvis du vil have noget med en promille på mere end 3,5. Det betyder dels at det er lidt ekstra omstændeligt at købe alkoholholdige drikkevarer ind, hvis man er lige så bekvem som mig og helst vil kunne købe alt mit mad og drikkevarer det samme sted, desuden betyder det at man betaler forholdsvis meget, bare for en øl. Jeg ved ikke om det skyldes besværet der følger med at skaffe “rigtig” øl her, men jeg bilder mig ind at det må være forklaringen på at Sverige er et mekka for alkoholfri øl der faktisk smager godt!(?). For mig har alkoholen aldrig været det der var vigtigt når jeg købte øl, jeg ville bare have noget der var læskende og smagte godt. Og nu kan jeg således få øl der smager godt som heller ikke gør at jeg behøver tænke over om jeg behøver stå skarp på arbejde senere eller lignende. Den på billedet er min favorit og den smager faktisk bedre end majoriteten alkoholholdige øl jeg smagt, selv om den er langt fra den aller bedste øl jeg nogensinde smagt.

Her i Luleå har de de absolut bedste burgers jeg nogensinde smagt – og det inkluderer den gang jeg stadigvæk spiste kød burgere. Det er en filial til kæden Bastard burgers, som bland andet findes i Stockholm og Göteborg, hvis jeg husker rigtigt. Her oppe har jeg kun smagt deres veganske burgers, men altspisende vidner siger at kød burgerne også er helt i top. De har syv faste smager at vælge mellem og hver måned har de også en monthly special. I april havde de hentet inspiration fra det japanske køkken til special burgeren og det skulle jo testes! Hold nu op, det var helt afsindigt lækkert!! Selv om jeg først syntes at det lød suspekt med tang, citrongræs og dybtstegte nudler i en burger, men testes skulle det jo og det var som sagt en stor succes! Og så er Bastard burgers et af de få steder hvor de kan lave sweet potato fries som faktisk er fuldstændigt crisp!

Paperback writer 🙂

Da jeg ind imellem har død tid mellem mit arbejde og karate træning, ville jeg gerne bruge den tiden effektivt med at skrive på min novelle. Thomas har været så sød at købe et portabelt tastatur til mig, så jeg kan skrive overalt. Jeg er mega fan! Det forbinder simpelthen med bluetooth til telefonen, det vejer ingenting og fylder i stort set heller ingenting. Så ved blot at have min manuskript på Google docs, kan jeg altid arbejde på det så snart jeg har tid at slå ihjel et sted. Genialt!

Så er det ellers tid til at se Game of Thrones! Fortsat god mandag aften! 🙂

Nye ting jeg skal prøve i 2019, samt et par mindre mål for året.

Jeg plejer ikke at lave nytårsforsæt, ikke fordi jeg som sådan har noget imod dem, men nok mere fordi jeg er typen som ikke kan se pointen i at vente på et nyt år, inden man gør noget ved det, man vil ændre. Til gengæld markerer et nytår en slags milepæl for en tidsperiode der er lang nok til at man kan have tid nok til at ændre på større ting i sit liv – såsom nyt job og udvikling af nye (eller forbedring af allerede erhvervede) skills. Så på den måde, kan jeg godt se fidusen i at lade nytåret markere starten for en tidsperiode indenfor hvilken man sætter mål op, og lader det efterfølgende nytår fungere som en slags deadline for opnåelse af disse mål.

Jeg har mange mål for fremtiden, og jeg regner med at starte på vejen til at opnå disse i 2019, men regner på ingen måde med at disse mål vil være helt opnået allerede inden næste nytår. Disse vil jeg dog skrive mere om i separate indlæg, præcis som det indlæg hvor jeg allerede skrevet om mine mål for fremtiden indenfor træning 🙂

Men jeg har nogle mindre mål, hvor jeg synes at 2019 vil være en fin tidsperiode at afvikle dem indenfor, så dem vil jeg fortælle om i dette indlæg, samt fortælle om nogle af de nye ting som jeg skal prøve kræfter med i 2019 🙂

Nye ting jeg skal prøve:
1. Nyt arbejde som reservelæge i akutmedicin – denne har jeg allerede fortalt om, i indlægget om at vi flytter till Luleå. Men det er “nevertheless” en ny udfordring der venter, hvor jeg kommer at møde problemstillinger som ligger udenfor mit ekspertområde, så det bliver super spændende!
2. Ny sport – oppe i Luleå kommer vi at bo næsten væg i væg med et budo center, hvor de tilbyder træning i sports ju jutsu. Jeg har tidligere dyrket karate og synes at kampsport er en meget fed træningsform, så når vi er flyttet op, vil jeg prøve kræfter med ju jutsu én eller et par gange om ugen, ved siden af min styrketræning 🙂
Derudover skal jeg helt sikkert stå lidt på skøjter og langrend deroppe, men det har jeg dyrket hele min opvækst, så det tæller ikke.

Mål for 2019:
1. Jeg er allerede her i 2018 påbegyndt arbejde med at forbedre mine forfatterevner og dette arbejde vil jeg fortsætte med i 2019 “and beyond”. Én måde at forbedre skriverevner på er, sjovt nok, at skrive – skrive, skrive, skrive og atter skrive. Men også at læse og kritisere det man læser. Så som del af denne udvikling, er det mit mål for 2019 at læse og skrive anmeldelser om følgende bøger:
i. On Writing af Stephen King
ii. Writing Monsters af Philip Athans
iii. The Shining af Stephen King
iv. Notes From the Underground af Fjodor Dostojevskij
v. The Gulag Archipelago af Aleksandr Soltzhenitsyn
vi. Sleeping Beauties af Stephen King
2. Det andet mål for 2019 er at stille op til DFNA’s Open Danish Championships i Bodyfitness som minimum og måske også i Bodybuilding.

Jeg kommer at skrive om de nye ting jeg skal prøve og om mine mål her på bloggen, jeg håber at I vil følge med! 🙂

Og med dette, vil jeg ønske alle et rigtigt godt Nytår 2019!

Illness in the ranks

1188_illnessintheranks

I starten af ugen fik jeg en eller anden dum virus som slog mig fuldstændigt ud frem til i går. Jeg kan næsten ikke huske sidste gang jeg haft så høj feber i voksen alder. Jeg hader det, bliver også altid slået groggy, når jeg har feber. Nogle personer kan godt holde den kørende selv med tæt på 39 grader, men hvis jeg bare kommer op på 38, er jeg ikke meget værd. Heldigvis er sygdommen nu hurtigt på vej i retur, men naturligvis ikke uden at liiige slå sig lidt ned i mine bihuler :-/ Men hellere det, end feber.

Jeg nåede i det mindste lige afslutte sidste træning i min træningscyklus, inden sygdommen slog til. Og nu synes jeg at jeg er rask nok, til at kunne gå i gang med træning igen i den kommende uge. Jeg fortsætter på fullbody modellen, med 4 træninger om ugen og fokus på styrke i chins og dips, samt styrke og masse på ben og glutes. Glæder mig til at starte på nyt program!

Og i morgen kommer vi ind i Oktober måned – Halloween måneden! 😀 Jeg ser meget frem til en masse efterårs(u)hygge hvor jeg også får en god grund til at bruge alt mit Halloween tøj fra Blackmilk 🙂 Og så har jeg som ambition at få skrevet og postet et par horror short stories her på bloggen i løbet af måneden 🙂

Apropos noget helt andet, så er billedet øverst i dette indlæg malet af Nils Hamm, en kunstner som står bagved rigtigt meget ikonisk kunst på de forskellige kort i Magic the gathering – det kortspil som mig og Thomas spiller regelmæssigt inde i Farao’s. Meget af hans kunst kan også fåes som malerier at hænge på væggen, så hvis man er på jagt efter meget stemningsfuld kunst fra fantasy genren, kan jeg varmt anbefale at tjekke ham ud, og selv om der er meget gys, gore og horror bland hans værker, så er der også flere “søde” malerier at finde, hvis det er det man er på jagt efter.

Fortsat god søndag!

Tiltrængte fridage (med tid til lidt reflektion) :)

I starten af denne uge havde jeg mine første sammenhængende fri-dage fra arbejde, siden jeg kom tilbage fra ferie. Vi har været hårdt ramt af sygdom på afdelingen, så der har bare været fuld knald på for os der sluppet for sygdom. De to fridage var meget tiltrængte og bød på afslappende fornøjelser i form af cafébesøg, magic, skyrim, træning samt en lille smule shopping 🙂

Min hud er desværre gået helt amok med små bumser på halsen og i ansigtet, noget som den ind imellem gør, uden at jeg kan finde en rigtig forklaring på hvorfor. Denne gang startede det når vi var i Japan, jeg tænkte først at det var på grund af det meget fugtige og varme klima. Men det har bare fortsat efter at vi er kommet hjem. For flere år siden fik jeg af min kære veninde Line anbefalet Dermalogica’s clay cleanser mod netop den slags “udslæt”, og det er efterfølgende blevet min “go to solution” når de vender tilbage, med fantastik resultat hver gang 🙂 Så jeg smuttede ind til byen for at skaffe mig en flaske og snublede så over Bodyshop’s nye produkter; Halloween inspireret duschcréme og body butter, med en sugar skull på! Jeg kunne jo umuligt gå hjem, uden at tage dem med 😀

selvforkælelse

Jeg fik også endelig skaffet et nyt par squat sko! Mine gamle adidas har været meget fine, men efter hånden er så mange af snørehullerne gået i stykker (jeg snører altid mine sko helt åndssvagt hårdt når jeg squatter), at de dårlig kan snøres om foden længere. Denne gang prøver jeg Adidas adipower, med den hårde hæl. Jeg har hørt meget godt om modellen og kan virkelig godt lide en meget hård hæl i mine træningssko, så ser frem til at prøve dem for første gang i dag! 🙂

squatsko

I går havde jeg min første dag på det dagkirurgiske afsnit i Hvidovre, hvilket er det afsnit hvor de “mindre” operationer bliver udført; f eks fjernelse af fedtknuder og fraktur-implantater. Så der får selv en uerfaren kirurg som mig, lov at sidde som eneste kirurg på stuen 🙂 Det er meget sjovt, dels fordi man føler sig lidt mere “voksen”, og dels fordi jeg faktisk synes at den slags kirurgi kan være meget sjov. Det er som regel korte indgreb med pænt resultat og det er meget tilfredsstillende at fjerne “ting som ikke skal være der”, hvis man siger det sådan 🙂 Efter sådan en dag, var jeg helt høj når jeg kom hjem, samtidigt meget smadret fordi den sidste operation træk meget ud på tiden, så dagen blev lang. Andre dage vender jeg til gengæld hjem smadret og vred, fordi sygehusvæsenet er blevet til så stort et offer for jurister og økonomer, med et vanvittigt dokumentationskrav, overflytning af sekretæropgaver til andre personalegrupper inklusive os læger, samt hårde besparinger på personalesiden. Jeg synes det er meget tydeligt at personalet er skåret ned til mindste mulige antal for at det lige kan løbe rundt, hvilket gør det enormt sårbart ved sygdom eller ved en pludselig øget arbejdsbelastning. Dage hvor det føles som om man gjort to personer’s arbejde hvor majoriteten af opgaverne har været af sekretær, telefondame og visitator kategori, er ekstremt utilfredsstillende. Jeg burde nok, hvis jeg skal lytte til mit sindelag, finde en måde hvor jeg i større grad selv bliver herre over mit erhverv. Jeg leger med en række idéer og jeg formoder at den eneste måde at vide om det kan lykkes for mig, er at prøve 🙂 Jeg vil skrive et separat blog-indlæg om mine planer/drømme/ambitioner på et senere tidspunkt, nu er det nemlig blevet tid til træning og derefter nattevagt i skadestuen. Det er oftest meget sjovt, der er indslaget af “rigtige” lægeopgaver altid meget større end de administrative opgaver. 🙂

God weekend!

Ikebukuro og Akihabara

sunshinecity

De næste par dage besøgte vi de to by-dele Ikebukuro og Akihabara. I Ikebukuro ligger Sunshine City, som er et gigantisk shopping center. Vi ville dog primært dertil for at besøge Pokémon centre, som er deres flagship store. Aldrig har jeg set så mange Pikachu på ét sted. Vi købte dog ikke noget, men det var sjovt nok at se, mest grundet størrelsen af selve butikken og alle de former du kan købe diverse Pokémon i. Jeg havde forventet en stor butik, men den overraskede sgu alligevel! 🙂

Den første uge vi var i Japan var det helt sindssygt varmt, desuden var luftfugtigheden var tårnhøj, og dagene i Ikebukuro og Akihabara var ingen undtagelse. Alligevel syntes vi at vi efter besøget på Sunshine City og en lækker is-latte, skulle ud på en lille vandre-tur, for at se et par af de lokale templer. De var også rigtigt flotte, så det var helt klart vært den meget sveddige tur 🙂 Udenfor et af templerne, var der en lang gang under en masse meget orange porte; jeg mener at der står diverse velsignelser eller budskaber på dem – eller så står der bare navnet på den som har doneret porten. Jeg så en film om det inden vi tog til Japan, men jeg kan ikke huske præcist hvad der blev sagt om dem i filmen. Flot og hyggeligt var det, i hvert fald 🙂

templeportar

Imens vi var i Japan, gjorde jeg det lidt til en sport at finde den mindste håndvask på de offentlige toiletter vi besøgte. Vinderen blev det toilet vi fandt på en lille vegansk restaurant (med meget lækker mad, i øvrigt) i Ikebukuro. Jeg kunne næsten dække den helt bare med mine begge hænder! 😀 Præcis som mange andre håndvaske og toiletter, hang den også meget lavt, cirka i højde med midten af mine lår. Som skandinav med gennemsnitsstørrelse, følte jeg mig ellers meget høj og stor i Japan! 🙂

minihandfat

I Akihabara kan du finde næsten ALT indenfor manga, anime, cosplay, trading card games, fotografering og elektronik. Vi var mest interesserede i anime og kortspil og med det som hovedsagelig interesse når du besøger Akihabara, ville jeg personlig mene at den eneste butik som er værd at bruge tid på der, er Radio Kaikan. Alle de andre er i stort set bare præcis detsamme, men lidt (eller meget) mindre. Vi fandt også diverse mere nichede ting som f eks dukkehus kun med skeletter og dukker du styler og sender på photo shoot. Vi så en dukke-fotograf i fuld action inde i dukke-studiet, med flere billeder fra en dukke portfolio hængende på væggen ved siden af – det er sgu ret spøjst og nok indtil videre den hobby jeg stødt på, som føles mest fjern fra mine interesser 😉

skelettfamilj

obskyradockor

Dagen i Akihabara blev afsluttet på bedste vis i form af et besøg på Gundam café. Gundam serien er en serie som startede i 1979 og var trendstarter for flere efterfølgende serier med kæmpe robotter. Maden på caféen blev arrangeret som slagfelter, med små papirfigurer som stormede hinanden over din mad. Jeg fik en Red Rocket, som var den absolut klammeste drink jeg nogensinde smagt. Og derefter tog vi tilbage på hotellet for at samle den lille Gundam figurin, som Thomas trukket fra en automat tidligere på dagen.

gundamcafe

gundamcafe2

leksaksautomater

Den var dog desværre ikke lige til at samle uden hjælp af en lille tang og skuretrækker, så den måtte forblive i smådele indtil vi kom hjem igen.

Og så er ellers min ferie slut i dag, så om lidt skal jeg ud i det kedelige regnvejr for at møde til en aften/nattevagt ude i Hvidovre. Fortsat god mandag derude!

Elope wedding <3

Som formentlig alle jer der kigger ind på min blog allerede ved (da vi har delt nyheden på min instagram og på facebook), blev mig og Thomas gift for godt to uger siden “under radaren” og rejste umiddelbart efter til Tokyo på en fantastisk bryllupsrejse! At blive gift sådan “elope style” er måske lidt utraditionelt, men til gengæld synes vi det er meget romantisk og i mit hoved, har det altid været sådan mit “drømme-bryllup” ville foregå og heldigvis var Thomas enig 🙂 Var vi virkelig hard core, så burde vi ikke have booket rejsen før efter vielsen, og bare taget direkte ud til lufthavnen og hoppet på første bedste fly med ledige pladser. Men nu var vi begge to meget enige om at vi ville til Tokyo, og desuden ville det have endt med en pænt punkteret fornemmelse, hvis der ikke var nogen ledige flyrejser… Således, efter vielsen om formiddagen på Københavns rådhus, skiftede vi hurtigt tøj inde på deres toilet og tog direkte ud til lufthavnen for at boarde flyet til Tokyo og 11 timer senere landede vi på Narita airport 🙂

Vielsepårådhuset.png

Da Thomas ikke kan lide champagne, fik vi i stedet fejret vielsen med en skål i Summerbird marzipan på flyet 🙂

Skålimarzipan

Min ambition var faktisk at blogge regelmæssigt imens vi var afsted, men det skulle vise sig at opladeren til min computer ikke var kompatibel med el-nettet i Tokyo, så den har bare været helt død hele rejsen. Fun fact, så har Japan to forskellige frekvenser i deres el netværk (tror at det er den korrekte oversættelse af power grid?) i øst og vest. Landet startede på de to forskellige frekvenser den gang elnet blev lagt og efterhånden er det blevet for dyrt til at synkronisere det, så nu får det bare lov at være sådan. Hvorvidt det faktisk var derfor min computeroplader ikke virkede i Tokyo ved jeg egentlig ikke, men det kunne være en forklaring.

Vi boede på et hotel i Shinjuku, hvilket er den bydel i Tokyo som ofte bliver gengivet i diverse film, billeder og serier, da det er den bydel med det mest “ikoniske” neon-Tokyo-udtryk; pakket med små gader med høje bygninger, neon-skilte, små spisesteder på hvert hjørne, masser af mennesker og en kontrast af gritty og flashy. Selv om vi var meget trætte efter den lange flyrejse, tog vi os ud og udforske det nærmeste område nogle timers tid, og besøgte bl a Omoide yokocho, som er en super hyggelig gade pakket med små spisesteder. Der er virkelig et nyt spisested hver 2. meter du går langs gaden. Bevares, de er idde bidde små, så ofte kun plads til skønsmæssigt op til 6-7 personer, nogle steder færre. Besøger man stedet efter at det er blevet mørkt, er det ekstra hyggeligt med alle lanterner tændt i flere forskellige farver 🙂

Tokyogränd

Jeg vidste egentlig på forhånd at der er mange automater at finde i Tokyo, men troede faktisk ikke at de ville være SÅ mange igen! De var virkelig overalt! Og med et hav af forskellige drikkevarer at vælge mellem, inklusive varme drikke, som f eks chai the eller café latte! Og det koster næsten ingenting! En almindelig 1/2 liter sodavand, f eks coca cola zero, kostede 9 kr – det er vel endda mindre end hvad den koster i butikkerne her hjemme? Jeg var stor fan af konceptet direkte og tror næsten jeg fik drukket en livstids dosis af koldt grønt the, trukket fra automat imens jeg var der. Og ved flere automater kunne du også aflevere din tomme PET-flaske, som du formentlig gik rundt med, fra dit sidste besøg ved en automat. Genialt!

Der var dog ikke imponerende meget fart på motoren første dag i Tokyo, så efter en aftensmad på en lokal vegansk burger bar, hvor man kunne vælge suppe i stedet for fritter til sin burger (jeg var naturligvis nødt til at prøve og fik en mega lækker majs-suppe, så det var bestemt ikke dårligt), gik vi ud som lys på hotellet og sov helt til den næste dag, hvor turen gik til Shibuya!

Shibuyacrossing

Shibuya crossing er også en del af Tokyo som ofte vises i diverse populær kultur. I myldertid passerer angiveligt op til 2500 personer krydset ved et enkelt grønt lys! Desværre var det ret kedeligt vejr når vi var der, så billederne er meget grå, men samtidig så det meget fedt ud med alle paraplyer oppe når folk passerede gaden 🙂

Hachiko

Lige ved Shibuya station står en statue af hunden Hachiko, som er lidt af en legende i Japan grundet hans loyalitet. Hunden var ejet af en professor som pendlede fra Shibuya stationen til arbejde hver dag og når han kom tilbage, ventede Hachiko på stationen. Ejeren døde så af en stroke på arbejde en dag, men Hachiko skulle angiveligt fortsat have besøgt stationen hver dag i de næste 9 år for at møde sin ejer, inden han så selv døde i 1935. Udover selve statuen, finder du i området postkasser og skol-busser med Hachiko-animationer på.

Så gik vi ellers på jagt efter smart tøj, da Shibuya angiveligt skulle være mecha for dette! Så vi vandrade målrettet ind på det store shopping center Shibuya 109. Selv om jeg godt kan lide sjovt og anderledes tøj, var det dog alligevel lidt for meget dukke-stil på det tøj de havde at tilbyde her. Jeg fandt dog en kjole jeg tænkte kunne være sjov nok og en tilpas blandning af sød og rå. Så den prøvede jeg og kunne så konstatere at den fik mig til at ligne bedstemor fra Rødhætte og ulven! Det var kun nat-hatten som manglede. Den meget engagerede ekspedient kom dog løbende imponerende hurtigt i hendes meget høje plateu-sko og meget korte dukke-kjole, for at med hovedet let på skrå konstatere at jeg var meget “Kawaii!!”. Jeg var dog ikke helt enig, så efter at jeg var skiftet tilbage til mit eget tøj, endte vi i stedet i en god gammeldags adidas shop, hvor vi til gengæld fandt super fedt tøj 🙂

Bullettrainsushi

Så var vi ellers nået at blive sultne og fik frokost på Genki sushi, hvor du sidder ved en computer skærm og bestiller det du vil spise. Når du sendt din order via skærmen, går det ikke mange minutter, før du får maden serveret via små skinner. Det føltes meget sjovt og meget japansk på en måde, og maden var heller ikke dårlig, selv om det ikke var den absolut bedste sushi jeg fået. Og igen var prisen for maden til at grine af; lige over 100 kr for os begge to inklusive drikkevarer, hvor jeg tror at jeg fik 12 stykker plus en dessert og Thomas fik nok næsten det dobbelte.

Vejret fortsatte at være kedeligt med konstant regn, så efter nogle cafébesøg, tur til hotellet og skifte til tørt tøj samt aftensmad på samme veganske burger bar som dagen før, tog vi i biffen og så den nye Mission impossible. Den var underholdende på klassisk MI-måde 🙂 Jeg var til gengæld meget stor fan af at jeg kunne købe tørret ananas som bio-slik! Elsker tørret ananas!

Klarcola

Og så gik jeg i seng ovenpå en coca cola uden farvestoffer – det var tydeligvis “a thing” i Tokyo, fandt den flere steder. Det er en overraskende spøjs fornemmelse at drikke en helt klar væske, som smager som coca cola. 🙂

Det var alt for nu, nu skal jeg lige have en kop kaffe, inden den står på træning! God fredag derude!