Sommerferie i København

Med overgangen fra August måned til September måned så er vi officielt inde i efteråret – eller, det er i hvert fald sådan jeg inddeler årstiderne: December, Januar og Februar er vinter, Marts, April og Maj er forår, Juni, Juli og August er sommer og September, Oktober og November er efterår.
Sommeren heroppe har føltes ret lang, formentlig takket være at det allerede i maj måned bliver rigtigt lyst her, i og med at Luleå ligger så tæt på polarcirklen som det gør. Så vi har bestemt ikke manglet sol denne sommer og derfor havde vi ikke dårlig samvittighed over at holde sommerferien i København, hvor sol om sommeren er langt fra et sikkert fænomen 😉 Det skulle dog vise sig, at København viste sig fra sin bedste side i løbet af de dage vi var der.

Klar til at være podcast-stjerne 😉

Via min ven og krimiforfatter Christian Frost havde jeg fået en invitation til at deltage i to podcasts. Begge er blevet udgivet på en ny dansk podcast platform der hedder Podimo. Den ene er del af en serie der hedder Kvinder der dræber og den anden af en serie der hedder Kriminelle tanker. Jeg var med i min egenskab som retsmediciner og skulle i den første podcast tale om forgiftning og i den anden fungere mere som en slags “ekspert” i måder at dræbe på. Beskrevet sådan der, lyder sidstnævnte nok en anelse makabert, men hele Kriminelle tanker serien er bygget op på en munter måde, selv om det handler om alvorlige sager. Jeg syntes at de lykkedes med det og fandt det underholdende, men nu har jeg også sort humor, trods alt…

Apropos sort humor, så havde jeg i gave af Thomas, fået billetter til John Cleese’s live optræden i DR Koncerthuset. Navnet på hans turné er “Last Time to See Me Before I Die”, hvilket – hvis man ikke kender til ham siden tidligere – vel vidner om hans type humor 🙂 Det var super sjovt! Og det er sgu imponerende, at han har overskud til at tage på turné i en alder af 80 år.
Det er også altid fedt at besøge Koncerthuset, da det efter min mening har et meget fedt interiør; en cool blanding af industrilokale og futuristisk neon ❤

Mit forsøg på at være interiør-fotograf med min mobiltelefon

Ellers så hyggede vi bare rundt, nød vejret og at være i København igen. Vi var begge meget positivt overrasket over alle de nye gode spisesteder som er åbnet bare i løbet af 2019, samt hvor godt de har udviklet Købehavn i områderne ned til Havnekanalen. Nu er der jo badebroer så man hoppe i vandet overalt, nærmest! Helt perfekt, når solen steger 🙂

En masse lækker mad og lækker øl fra det massive udbud København har at byde på 🙂
Som sædvanlig, kan jeg ikke holde mig fra at prøve ting der lyder sjove og anderledes; dette er en blå spirulina latte… jeg har stadigvæk ingen idé om, hvordan jeg skal beskrive den 😀

Da vi kom tilbage til Luleå, nåede vi at få cirka en uge mere med sol og varme, inden det nærmest fra den ene dag til den anden skiftede fra sommervejr til efterårsvejr. Men det passer mig fint, da efteråret er min favorit-årstid og nu ser jeg frem til at bladene på træerne skifter til alle smukke efterårsfarver 🙂

Kust Hotell og Spa i Piteå

Sidste uge fik jeg endelig sommerferie og vi havde planlagt at indlede den med en kort miniferie på Kust Hotel og Spa i Piteå, som jeg hørt meget godt om fra flere venner og kolleger. Jeg var desværre så uheldig, at blive syg med en eller anden vanvittig virussygdom bare tre dage før vi skulle afsted. Jeg lå næsten tre dage i streg med tårnhøj feber og sov, i håb om at det ville give mig tid at blive rask nok. På selve afrejsedagen kunne jeg heldigvis mærke at det aller værste lige var overstået, men havde det langt fra godt. Men nu var jeg jo opsat på at vi skulle afsted, så med en masse stærke antiinflammatoriske medikamenter i tasken, satte jeg mig på bussen mod Piteå sammen med Thomas ❤

Piteå er en lille by, indbyggerantal cirka modsvarende 1/3 af Luleå’s, og ligger 40 km syd herfra, omgivet af en masse skov og vand. Selve hotellet Kust ligger midt inde i Piteå centrum, få meter fra gågaden. Bygningen er så høj, at man kan nyde den smukke udsigt ud over bugten fra hotelværelset. Vi havde også booket en spa ritual, hvilken indebar at du fik en nedskreven guide og en masse lækre produkter, så du kunne selv styre hvor meget tid du ville bruge på de forskellige dele. Det passer mig perfekt, da en instruktør-guidet tur igennem spa er for anstrengt for min smag. Selve lokalerne er super lækre og det bedste af alt, var den varme pool ude på taget med samme fantastiske udsigt som fra værelserne 🙂 Og så fik vi beholde de super lækre produkter der fulgte med! Jeg tog dog ingen billeder inde fra spa området, da vi ikke var alene der og jeg tænkte at det ikke er sikkert hvor fedt folk synes det er at være med på billed i badetøj.

Hotellet har et samarbejde med Restaurant Tage, der har fået rigtigt god omtale i White Guide og jeg må sige, at den levede op til forventningerne! Super lækker mad, ordentlige portioner, god service og et imponerende udvalg af drikkevarer. Med tanke på alle de stærke mediciner jeg proppet mig med, så måtte jeg desværre begrænse mig til de alkoholfrie alternativer, men også der imponerede de med udvalget af alkoholfri øl og deres alkoholfrie drinks var super lækre!

Vi havde tænkt at vi skulle se lidt af omegnen også imens vi var der, men jeg var simpelthen for smadret for at kunne overskue det. Så det blev kun til et par korte gå-turer langs vandet. Piteå, præcis som Luleå, er opbygget af en masse øer da de begge ligger i en skærgård og det store indslag af vand i bybilledet, har bestemt en særlig charme. På én af disse øer, tæt på centrum, ligger et stort savværk som man let kunne se fra hotellet og sammen med alt det skov og vand, kunne vi ikke lade være med at trække paralleller til Twin Peaks; at vi boede på the Great Northern Hotel med udsigt til the Packard Mill 😀

Nogen ugle fik jeg dog desværre ikke øje på, imens vi var der… 🙂

På tur med Fido og Dexter

Jeg har ikke været stå flittig at opdatere bloggen efter at vi er flyttet op til Luleå, men det bliver bedre nu hvor vi lige stå stille er begyndt at falde godt på plads. Vi flyttede i to omgange, hvor vi fløj op med en masse tøj og cyklerne første gang, for at ugen efter tage kattene med. Kattene fik lov at køre med tog op til Luleå og vi var meget nervøse mht hvor godt de ville klare det. Fido har kørt en del med tog da han var ung kat, men det er jo efterhånden lang tid siden. Heldigvis skulle det vise sig at de var enormt dygtige til det, de sad helt stille i hver deres rejsetaske på toget op til Stockholm. Fra Stockholm skulle vi så med nattog resten af vejen og vi havde booket egen sove kupé så at kattene ville kunne komme ud af deres tasker. Det syntes de var enormt spændende og opførte sig hurtigt som om de aldrig gjort andet, end at rejse med tog! 😀

Dexter kunne ikke få nok af at undesøge kupéen og Fido hyggede inde i hans transporttaske, efter at først have kigget grundig rundt i kupéen.

Thomas var til gengæld så uheldig at blive syg med influenza lige den dag vi skulle rejse, så han lå slået fuldstændigt ud hele turen. 😦 14 timer på et tog er lang tid, selv om man kan sove noget af tiden, men jeg kom heldigvis vel forberedt med Heroes of Might and Magic på min computer! Så fløj tiden afsted! 😀 Og hvis man ikke ligger syg under turen, så synes jeg at det kan være ret hyggeligt at rejse med nattog. Det minder lidt om toget til Hogwarts 😀

Denne gang var vi ikke lige så uheldige som ved den første rejsen, heldigvis 🙂 Nattoget var godt nok 2 timer forsinket pga at én af vognerne havererede og skulle skiftes ud, men det skete heldigvis om natten, så det sov vi bare igennem. Og vi havde ikke en tid at passe i Luleå denne gang, så forsinkelsen gjorde ingen forskel 🙂

Og kattene er faldet godt på plads i den nye lejlighed, men de er bestemt ikke nysgerrige på verden udenfor. De kan godt lide at kigge ud igennem vinduerne og de er blevet tilbudt at komme ud i sneen flere gange, men har takket pænt Nej. Dexter lod sig rives med af eventyret med en åben dør aller første dag, men nåede kun at tage to trin i sneen før han konstaterede at det var alt for koldt for hans smag! 😀

No thanks!

Levering af vores stol og borde trak til gengæld meget ud på tiden, så vi fik klare os med at bygge lænestole ud af vores sengetøj den første uges tid. Det fungerer heldigvis også ret godt, meeen er nu meget glad for at møblerne er kommet 🙂

Vores hjemmedesignede lænestole samt den obligatoriske SNES, der venter på at fjernsynet skal komme 🙂

Så står den ellers på kaffe, hygge og træning i dag og i morgen skal vi prøve karate! God søndag! 🙂

For the mere beauty of it

Blot et kort blog indlæg hvor jeg vil dele lidt billeder fra de smukke steder vi besøgte i Japan. I mine tidligere indlæg fra rejsen postede jeg mest billeder af sjove ting vi lavede og spiste 🙂 Men vi besøgte også flere rigtigt smukke pladser og bygninger. Som altid gør billederne dem ikke retfærdighed, men jeg ville stadigvæk dele dem 🙂

Kiyomizo-dera, Kyoto

Et Buddhist tempel i Kyoto, som man kommer til via en stejl vandring langs super hyggelige gader. Og hvis man ikke vil gå og har penge, kan man køre i en rickshaw, trukket af en japaner med gigantiske lægmuskler! Templet blev grundlagt på 700-tallet, men så som bygningen ser ud i dag, har den vist set ud siden 1600-tallet. Da vi var der, var facaden på hovedbygningen desværre dækket til, så disse to billeder med vintervejr og efterårvejr er simpelthen billeder som jeg taget af fotografier inde i bygningen 😀
Templet er omgivet af fantastisk smukke grønne parkområder og flere små “tema-templer”, jeg mener at der bland andet var et fertilitetstempel og et tempel for nem fødsel.

Inde i templet står et par jern-sko, et jern-sværd og et jern-spyd i et stativ som i følge legenden skulle være de sko og våben som den mægtige kriger munk Benkei brugte en gang på 1100-tallet, tror jeg. Gæster opfordres til at prøve at løfte dem og skoene og sværdet var nemme nok, men som I kan se på disse billeder, var det ikke så nemt at løfte hans spyd 😀

Kinkaku-ji, Kyoto

The Golden Pavillion er en bygning som ligger i et fantastisk smukt grønområde i Kyoto og hørte vist oprindeligt til en general, hvis jeg ikke husker helt forkert. Det blev vist efter hans død lavet om til et Zen tempel. Den var ved at brænde helt ned i 1950-erne i forbindelse med at en munk ville begå selvmord, men blev bygget op igen og færdigstillet i 1980-erne. Angiveligt er det guld som huset er dækket med, et hele 0.5 mikrometer tykt lag.

Diverse smukke pladser i Tokyo

Der var generelt masser af diverse templer og skrin over det hele, af forskellige størrelser, både i Tokyo og Kyoto. Selv om vi ikke går op i selve religionen, så var det altid hyggeligt at besøge dem for de enormt flotte omgivelser og det var meget imponerende hvordan det selv midt inde i centrale Tokyo, altid var helt stille inde i parkområdet omkring dem. Og var der vand i parken, så kunne man også regne med at der var skildpadder og fisk 🙂

Og til slut et billed som måske ikke er et eksempel på klassisk skønhed, men jeg er helt, helt vild med bybilledet i de områder af Tokyo med en masse høje bygninger, neonlys og smalle gader. Lige dette billed er fra bydelen Shinjuku, kun to tværgader fra vores hotel.

Så jeg ser meget frem til at spillet Cyberpunk 2077 kommer, (selv om det udspilles i Los Angeles, så minder miljøet også rigtigt meget om cyberpunk-stilen fra de fede områder i Tokyo) så jeg får lov at være lidt nostalgisk imens jeg spiller playstation 😉

Foodies in Kyoto

Cirka halvvejs igennem ferien i Tokyo, tænkte vi at det kunne være fedt også at se Kyoto, da byen skulle være fantastisk smuk. Kyoto blev ikke helt ødelagt i 2. verdenskrig, hvorfor man her kan se meget af den ældre japanske byggestil og her findes også rigtigt mange historiske bygninger som findes med på UNESCO’s “World Heritage Site”.

Vi var kun i Kyoto to dage, så nåede kun lige at skrabe på overfladen. Det aller første mål på rejsen, var Nishiki market – et kæmpe market som ligger langs en laaaang gågade, med hovedsageligt en masse mad og drikke, men også enkelte stande med souvenirer som f eks smukke håndlavede spisepinde og kimonos. Det store udbud af spiselige ting passede os på dette tidspunkt perfekt, da vi var nået at blive ulve sultne efter togrejsen og promenaden fra stationen.

Nishikimarket

tørretfrugt

altmuligt

Så vi besluttede at gå fra én ende af markedet til den anden og smage af alt vegansk vi kunde finde – med undtagelse for helt almindelige ting som frugter, nødder og den slags. 🙂 Det endte med at blive mere en et fuldt måltid, så når vi vel kom til den anden ende, kunde vi næsten rulle derfra 😀

sesamis Is lavet af sort sesam, med ristede sesamfrø på toppen var et KÆMPE hit! Faktisk én af de bedste is jeg nogensinde smagt. De solgte dem i en stand dedikeret helt til sesam; sort sesam fudge, golden sesam kager, sort sesam krydderi mv., mv. Den absolut bedste ramen jeg fik imens vi var i Japan, var i øvrigt sort sesam ramen. Jeg har aldrig overvejet at bruge sesam som krydderi og smagssætning før, men i stort set udelukkende som dekoration. Men det vil jeg definitivt eksperimentere med i fremtiden!

gluten

Den her, for øjet meget kedelige ret, er dybstegt gluten. Det smagte heller ikke særlig mindesværdigt, men “fried gluten” lød bare så spøjst, at det naturligvis skulle prøves.

mochimedsoya

Kulgrillede rismelbolde med sød, karamelliseret soyasovs kunne man finde alle steder på dette marked. Jeg er ret sikker på at det hedder “mochi”, men det kan være jeg husker forkert. Den søde soyasovs var lidt underlig, synes jeg. Måske associerer jeg bare soyasmagen for meget med mad, så når den nu brød ind i en dessert, blev det lidt for eksotisk for min hjerne. Rismelbolde var til gengæld noget jeg blev vild med og man kunne finde dem med alle mulige forskellige fyld eller glasering. Det bedste fyld, syntes jeg var rød bønnepasta, især hvis den desuden var smagsat med jordbær. Det smager ingenting af røde bønner, men bliver bare en crémet, let sødlig “paste”.

mochimochi

mochimedjordbær

Én ting som var kæmpe stort i Japan generelt og i Kyoto især, var Matcha. Det er en grøn thé, malet til meget, meget fint pulver. Jeg har lagt mærke til at matcha er dukket op her hjemme i diverse former, oftest i søde ting som f eks matcha cake, men har også fundet matcha thé i enkelte caféer. I Kyoto er det over det hele, vi fandt endda en matcha café, hvor du også kunne få det i dine nudler. Så vi slog os ned og fik en portion kold ramen med nudler lavet af boghvede og smagsat med matcha, og ice matcha thé som drik til maden. Det var helt fantastisk lækkert! Det skulle bestemt ikke blive den sidste matcha jeg drak imens jeg var der, og efter at jeg fået øjnene op for det, kunne jeg til min glæde konstatere at det var til at finde i alle de diverse drik automater ved hvert hjørne, både i Kyoto og Tokyo. Automat-matcha kunne dog slet ikke måle sig med den matcha thé jeg fik i på denne café, men var bedre end ingenting 🙂

grønnenudler

Og så begyndte vi ellers at nærme os enden af markedet. Udover ovenfor nævnte, fik vi også smagt dybstegt silkestofu, mochi glaseret i matcha/tofu créme og afrundede til sidst med lune sesambolde, fyldt med sort sesam créme. Mochi med matcha var ikke imponerende, men dybstegt tofu og lune sesambolde smagt helt hjernedødt lækkert!

sesambold

Og dermed var vores depoter fyldt op til at klare to dage’s intensiv sightseeing og shopping i Kyoto! 🙂

Ikebukuro og Akihabara

sunshinecity

De næste par dage besøgte vi de to by-dele Ikebukuro og Akihabara. I Ikebukuro ligger Sunshine City, som er et gigantisk shopping center. Vi ville dog primært dertil for at besøge Pokémon centre, som er deres flagship store. Aldrig har jeg set så mange Pikachu på ét sted. Vi købte dog ikke noget, men det var sjovt nok at se, mest grundet størrelsen af selve butikken og alle de former du kan købe diverse Pokémon i. Jeg havde forventet en stor butik, men den overraskede sgu alligevel! 🙂

Den første uge vi var i Japan var det helt sindssygt varmt, desuden var luftfugtigheden var tårnhøj, og dagene i Ikebukuro og Akihabara var ingen undtagelse. Alligevel syntes vi at vi efter besøget på Sunshine City og en lækker is-latte, skulle ud på en lille vandre-tur, for at se et par af de lokale templer. De var også rigtigt flotte, så det var helt klart vært den meget sveddige tur 🙂 Udenfor et af templerne, var der en lang gang under en masse meget orange porte; jeg mener at der står diverse velsignelser eller budskaber på dem – eller så står der bare navnet på den som har doneret porten. Jeg så en film om det inden vi tog til Japan, men jeg kan ikke huske præcist hvad der blev sagt om dem i filmen. Flot og hyggeligt var det, i hvert fald 🙂

templeportar

Imens vi var i Japan, gjorde jeg det lidt til en sport at finde den mindste håndvask på de offentlige toiletter vi besøgte. Vinderen blev det toilet vi fandt på en lille vegansk restaurant (med meget lækker mad, i øvrigt) i Ikebukuro. Jeg kunne næsten dække den helt bare med mine begge hænder! 😀 Præcis som mange andre håndvaske og toiletter, hang den også meget lavt, cirka i højde med midten af mine lår. Som skandinav med gennemsnitsstørrelse, følte jeg mig ellers meget høj og stor i Japan! 🙂

minihandfat

I Akihabara kan du finde næsten ALT indenfor manga, anime, cosplay, trading card games, fotografering og elektronik. Vi var mest interesserede i anime og kortspil og med det som hovedsagelig interesse når du besøger Akihabara, ville jeg personlig mene at den eneste butik som er værd at bruge tid på der, er Radio Kaikan. Alle de andre er i stort set bare præcis detsamme, men lidt (eller meget) mindre. Vi fandt også diverse mere nichede ting som f eks dukkehus kun med skeletter og dukker du styler og sender på photo shoot. Vi så en dukke-fotograf i fuld action inde i dukke-studiet, med flere billeder fra en dukke portfolio hængende på væggen ved siden af – det er sgu ret spøjst og nok indtil videre den hobby jeg stødt på, som føles mest fjern fra mine interesser 😉

skelettfamilj

obskyradockor

Dagen i Akihabara blev afsluttet på bedste vis i form af et besøg på Gundam café. Gundam serien er en serie som startede i 1979 og var trendstarter for flere efterfølgende serier med kæmpe robotter. Maden på caféen blev arrangeret som slagfelter, med små papirfigurer som stormede hinanden over din mad. Jeg fik en Red Rocket, som var den absolut klammeste drink jeg nogensinde smagt. Og derefter tog vi tilbage på hotellet for at samle den lille Gundam figurin, som Thomas trukket fra en automat tidligere på dagen.

gundamcafe

gundamcafe2

leksaksautomater

Den var dog desværre ikke lige til at samle uden hjælp af en lille tang og skuretrækker, så den måtte forblive i smådele indtil vi kom hjem igen.

Og så er ellers min ferie slut i dag, så om lidt skal jeg ud i det kedelige regnvejr for at møde til en aften/nattevagt ude i Hvidovre. Fortsat god mandag derude!

Elope wedding <3

Som formentlig alle jer der kigger ind på min blog allerede ved (da vi har delt nyheden på min instagram og på facebook), blev mig og Thomas gift for godt to uger siden “under radaren” og rejste umiddelbart efter til Tokyo på en fantastisk bryllupsrejse! At blive gift sådan “elope style” er måske lidt utraditionelt, men til gengæld synes vi det er meget romantisk og i mit hoved, har det altid været sådan mit “drømme-bryllup” ville foregå og heldigvis var Thomas enig 🙂 Var vi virkelig hard core, så burde vi ikke have booket rejsen før efter vielsen, og bare taget direkte ud til lufthavnen og hoppet på første bedste fly med ledige pladser. Men nu var vi begge to meget enige om at vi ville til Tokyo, og desuden ville det have endt med en pænt punkteret fornemmelse, hvis der ikke var nogen ledige flyrejser… Således, efter vielsen om formiddagen på Københavns rådhus, skiftede vi hurtigt tøj inde på deres toilet og tog direkte ud til lufthavnen for at boarde flyet til Tokyo og 11 timer senere landede vi på Narita airport 🙂

Vielsepårådhuset.png

Da Thomas ikke kan lide champagne, fik vi i stedet fejret vielsen med en skål i Summerbird marzipan på flyet 🙂

Skålimarzipan

Min ambition var faktisk at blogge regelmæssigt imens vi var afsted, men det skulle vise sig at opladeren til min computer ikke var kompatibel med el-nettet i Tokyo, så den har bare været helt død hele rejsen. Fun fact, så har Japan to forskellige frekvenser i deres el netværk (tror at det er den korrekte oversættelse af power grid?) i øst og vest. Landet startede på de to forskellige frekvenser den gang elnet blev lagt og efterhånden er det blevet for dyrt til at synkronisere det, så nu får det bare lov at være sådan. Hvorvidt det faktisk var derfor min computeroplader ikke virkede i Tokyo ved jeg egentlig ikke, men det kunne være en forklaring.

Vi boede på et hotel i Shinjuku, hvilket er den bydel i Tokyo som ofte bliver gengivet i diverse film, billeder og serier, da det er den bydel med det mest “ikoniske” neon-Tokyo-udtryk; pakket med små gader med høje bygninger, neon-skilte, små spisesteder på hvert hjørne, masser af mennesker og en kontrast af gritty og flashy. Selv om vi var meget trætte efter den lange flyrejse, tog vi os ud og udforske det nærmeste område nogle timers tid, og besøgte bl a Omoide yokocho, som er en super hyggelig gade pakket med små spisesteder. Der er virkelig et nyt spisested hver 2. meter du går langs gaden. Bevares, de er idde bidde små, så ofte kun plads til skønsmæssigt op til 6-7 personer, nogle steder færre. Besøger man stedet efter at det er blevet mørkt, er det ekstra hyggeligt med alle lanterner tændt i flere forskellige farver 🙂

Tokyogränd

Jeg vidste egentlig på forhånd at der er mange automater at finde i Tokyo, men troede faktisk ikke at de ville være SÅ mange igen! De var virkelig overalt! Og med et hav af forskellige drikkevarer at vælge mellem, inklusive varme drikke, som f eks chai the eller café latte! Og det koster næsten ingenting! En almindelig 1/2 liter sodavand, f eks coca cola zero, kostede 9 kr – det er vel endda mindre end hvad den koster i butikkerne her hjemme? Jeg var stor fan af konceptet direkte og tror næsten jeg fik drukket en livstids dosis af koldt grønt the, trukket fra automat imens jeg var der. Og ved flere automater kunne du også aflevere din tomme PET-flaske, som du formentlig gik rundt med, fra dit sidste besøg ved en automat. Genialt!

Der var dog ikke imponerende meget fart på motoren første dag i Tokyo, så efter en aftensmad på en lokal vegansk burger bar, hvor man kunne vælge suppe i stedet for fritter til sin burger (jeg var naturligvis nødt til at prøve og fik en mega lækker majs-suppe, så det var bestemt ikke dårligt), gik vi ud som lys på hotellet og sov helt til den næste dag, hvor turen gik til Shibuya!

Shibuyacrossing

Shibuya crossing er også en del af Tokyo som ofte vises i diverse populær kultur. I myldertid passerer angiveligt op til 2500 personer krydset ved et enkelt grønt lys! Desværre var det ret kedeligt vejr når vi var der, så billederne er meget grå, men samtidig så det meget fedt ud med alle paraplyer oppe når folk passerede gaden 🙂

Hachiko

Lige ved Shibuya station står en statue af hunden Hachiko, som er lidt af en legende i Japan grundet hans loyalitet. Hunden var ejet af en professor som pendlede fra Shibuya stationen til arbejde hver dag og når han kom tilbage, ventede Hachiko på stationen. Ejeren døde så af en stroke på arbejde en dag, men Hachiko skulle angiveligt fortsat have besøgt stationen hver dag i de næste 9 år for at møde sin ejer, inden han så selv døde i 1935. Udover selve statuen, finder du i området postkasser og skol-busser med Hachiko-animationer på.

Så gik vi ellers på jagt efter smart tøj, da Shibuya angiveligt skulle være mecha for dette! Så vi vandrade målrettet ind på det store shopping center Shibuya 109. Selv om jeg godt kan lide sjovt og anderledes tøj, var det dog alligevel lidt for meget dukke-stil på det tøj de havde at tilbyde her. Jeg fandt dog en kjole jeg tænkte kunne være sjov nok og en tilpas blandning af sød og rå. Så den prøvede jeg og kunne så konstatere at den fik mig til at ligne bedstemor fra Rødhætte og ulven! Det var kun nat-hatten som manglede. Den meget engagerede ekspedient kom dog løbende imponerende hurtigt i hendes meget høje plateu-sko og meget korte dukke-kjole, for at med hovedet let på skrå konstatere at jeg var meget “Kawaii!!”. Jeg var dog ikke helt enig, så efter at jeg var skiftet tilbage til mit eget tøj, endte vi i stedet i en god gammeldags adidas shop, hvor vi til gengæld fandt super fedt tøj 🙂

Bullettrainsushi

Så var vi ellers nået at blive sultne og fik frokost på Genki sushi, hvor du sidder ved en computer skærm og bestiller det du vil spise. Når du sendt din order via skærmen, går det ikke mange minutter, før du får maden serveret via små skinner. Det føltes meget sjovt og meget japansk på en måde, og maden var heller ikke dårlig, selv om det ikke var den absolut bedste sushi jeg fået. Og igen var prisen for maden til at grine af; lige over 100 kr for os begge to inklusive drikkevarer, hvor jeg tror at jeg fik 12 stykker plus en dessert og Thomas fik nok næsten det dobbelte.

Vejret fortsatte at være kedeligt med konstant regn, så efter nogle cafébesøg, tur til hotellet og skifte til tørt tøj samt aftensmad på samme veganske burger bar som dagen før, tog vi i biffen og så den nye Mission impossible. Den var underholdende på klassisk MI-måde 🙂 Jeg var til gengæld meget stor fan af at jeg kunne købe tørret ananas som bio-slik! Elsker tørret ananas!

Klarcola

Og så gik jeg i seng ovenpå en coca cola uden farvestoffer – det var tydeligvis “a thing” i Tokyo, fandt den flere steder. Det er en overraskende spøjs fornemmelse at drikke en helt klar væske, som smager som coca cola. 🙂

Det var alt for nu, nu skal jeg lige have en kop kaffe, inden den står på træning! God fredag derude!