(Nederen) status på nogle af årets mål

I mit tidligere indlæg om mine mål for året, stod der to ting på programmet: prøve en ny sport, nærmere bestemt ju jutsu, og stille op til Open Danish Championships til september. Nå, men jeg fik sgu prøvet ju jutsu og i forbindelse med første træning formåede jeg at hive skulderen ud af led… 😦 Så typisk! Men når jeg tænker efter, hvorfor var det jeg troede, at en kontaktsport som indeholder elementer hvor andre hiver i min skulder var en god idé? 😉

Det er ellers første gang som skulderen har været ud af led i nok 8 år, eller noget lignende, og den var blevet så god, at jeg næsten ikke længere tænker over at den er opereret. Nå, men jeg troede at det nok bare var en simpel subluxation, da den hoppede tilbage af sig selv igen. Og subluxationer har jeg haft i ny og næ tidligere, de plejer aldrig at give varige problemer. Så jeg fortsatte min sædvanlige styrketræning, desværre med resultatet at det bare gjorde mere og mere ondt. Derfor besluttede jeg til slut at ikke lytte til min stædighed, men holdt komplet pause samtidig som jeg spiste høj dosis antiinflammatorisk. Det har hjulpet meget på smerterne, men den brokker sig en del stadigvæk i bestemte positioner og ved belastning. Så nu vil jeg skrue ned for intensiteten i min overkropstræning og sætte fokus på genoptræning af skulderen.

I min forskrækkelse da skulderen røg ud af led formåede jeg samtidig at lave et underligt stunt, hvilket resulterede i at jeg slog min ene tå hårdt ned i måtten. Den blev umiddelbart blå og smertede vanvittigt meget, så jeg var sikker på at den var brækket – jeg mener, hvorfor nøjes med én skade, når man kan få to? 😉 Heldigvis skulle det vise sig at det ikke var andet end en slem forstuvning og den var god igen indenfor få dage 🙂

Biksemad med “kött”bullar og tyttebær – Yum! 🙂

Hvilken effekt det kommer at have på min form m h p at stille op i bodyfitness til september, ved jeg ikke endnu. Det hele kommer an på hvor hurtigt skulderen kommer sig med genoptræning. Diæten blev påbegyndt for 14 dage siden, men jeg kør den meget moderat, så forventer ikke at det vil have negativ indflydelse på min genoptræning 🙂 Og m h t min overall masse, så har min “høje” alder med mange års styrketræning den fordel, at jeg har nået at bygge op en grundmasse, så jeg er ikke særligt bekymret for at blive tynd som følge af skaden 🙂

Krydser fingre for at kunne vende stærk tilbage til “rigtig” styrketræning om 4 uger! 🙂

Mål for fremtiden: tema træning

gunz

I de kommende par blogposts kommer jeg at fortælle lidt om de næste målsætninger jeg har sat mig indenfor forskellige “felter” i mit liv. Den ene er indenfor min træning og det er den første målsætning jeg vil fortælle om. Som jeg allerede har flaget for i tidligere blogposts, så er jeg meget motiveret for at stille op igen i 2019 og har overvejet at tage både AF til NC den kommende påske, samt BF og bodybuilding til DFNA’s Danish Open til efteråret. Efter meget frem og tilbage, har jeg nu besluttet at satse udelukkende på Danish Open og forhåbentlig at derefter få lov fra DFNA, til at også stille op i udenlandske konkurrencer næste efterår. Grunden til at jeg vælger at droppe AF er hovedsageligt den kommende lange flyt med nyt arbejde, hvilket indebærer en “ustabil” periode hvor jeg skal finde nye rutiner som jeg i skrivende stund ikke aner hvordan de kommer se ud. Flytten ligger kun 2,5 måned før AF og i perioden med konkurrenceforberedelse, har jeg stort behov for at ikke skulle behøve at bruge min koncentration på alt for mange andre store resource-krævende ting. Jeg elsker ellers når der sker noget nyt, men helst ikke i sidste halvdel af min konkurrenceprep 😉

Derudover vil jeg denne gang meget gerne stå i RIGTIGT tight form på scenen. Seneste tur på scenen var den gang med bedst form indtil videre, men stadigvæk nok skønsmæssigt ca 5-7 kg over hvor jeg skal være, for at have top niveau. Så jeg regner med at skulle have en 6 mdr konkurrence diæt, for at lande der hvor jeg vil lande. 6 mdr er en lang diæt og helt ærligt føler jeg lige nu, at det er nok for mig det næste år. Jeg gider faktisk ærligt talt ikke at køre diæt fra nu og frem til påske oveni.

leftquarterturn

Til gengæld har jeg lige nu hoppet med på Thomas’ lille mini cut; “cutvember” 😀 Et lille mini cut næsten 5 mdr før en konkurrence diæt kan man godt tillade sig, især da jeg ikke kører det som en crash diet. Jeg har blot skruet mit daglige kcal indtag ned med 350 kcal og ligger således nu på 2150 kcal. Det er stadigvæk meget fint antal kalorier til mig; når jeg kører konkurrence prep plejer jeg at skulle ligge og cykle mellem 1500-1700 kcal. Jeg laver ingen makro tracking udover proteiner, så jeg sørger for at få minimum 130 gram proteiner om dagen og derefter sørger jeg bare for at ramme min kcal total. Min nuværende vægt er 68,2 kg og jeg håber på at kunne smide 1,5 – 2 kg i løbet af måneden. For den nysgerrige, ville det lande mig på cirka 3 kg over min seneste form på scenen ( d v s efter væskeudtømning), som set på billedet ovenfor.

Samtidig er jeg startet på et nyt træningsprogram og er gået fra fullbody 4 x om ugen til 2+3 split, d v s træning 5 gange om ugen. Jeg har trænet fullbody i rigtigt lang tid efterhånden og er blevet meget glad for det (igen). Til gengæld har jeg lidt behov for at der sker noget andet med træningen lige nu, så et 6 uger’s afbrud med 2+3 split bliver meget sjovt 🙂

 

Og apropos træning, er det nu blevet tid til at tage afsted og træne ben!
Fortsat god søndag!

Motivationen i top!

Efter træningspausen i ferien, er jeg kommet meget godt i gang igen og er nu halvvejs igennem sidste uge, i min nuværende programcyklus. Jeg har successivt fået mere og mere mad i løbet af disse fem uger, for at stabilisere (og gerne øge) min vægt. Den har været på vej stødt nedad hele sommeren, og da jeg ikke har planer om at stille op før næste år, er der ingen grund til at være i underskud nu. Så lige nu føler jeg mig på top – bliver stærkere uge for uge og føler mig langt fra at ramme nogen form for overreach. 🙂

Motivationen for at stille op næste år igen er helt i top, så jeg har simpelthen besluttet, at det skal jeg satse på! 🙂 Om det bliver allerede til påske, kommer at være lidt afhængig af hvordan min hverdag kommer at se ud næste semester, d v s efter nytår og det meste af foråret. Der venter nemlig en større forandring som højst sandsynligvis kommer at betyde en midlertidig lang flyt for mig, Thomas, Dexter og Fido, og hvis det er én ting der er sikker, så er det at store forandringer og konkurrencediæt ikke altid går hånd i hånd… Men ellers bliver det til Danish Open næste september 🙂

marlonbrando2

Apropos Danish Open, så finder årets konkurrence sted i Sønderborg, den kommende weekend. Hvis nogen af dem som skal stille op læser med, ønsker jeg held og lykke og håber at I får en fed oplevelse! 🙂

Here We Go Again!… Måske…

De seneste par måneder har jeg virkelig igen fået lyst til at stille op igen. Tanken har slået mig tit i løbet af det seneste år, men forsvinder ofte igen. Denne gang er den dog blevet hængende, så måske betyder det, at den rette motivation er der 🙂 Mit største dilemma er faktisk at jeg ikke kan blive enig med mig selv om hvilken kategori jeg skal stå i. AF er uden tvivl den sjoveste jeg prøvet, og jeg nød også processen frem til den konkurrence betydeligt mere, end til BF. Var det fordi jeg generelt var blevet bedre til det eller fordi jeg kørte high carb i stedet for low carb? Måske, men jeg tror det til stor del var fordi jeg nød præstations elementet som fulgte med på en anden måde, end hvad det gør i de rent æstetiske discipliner. Selve konkurrence dagen var bare også så meget sjovere! Hvem nyder ikke at brænde den helt af på en scene? 😉

En anden grund til at stille til AF ville være at det forhåbentlig hjælper på at holde disciplinen ved live. Den har været truet med at forsvinde så længe jeg kan huske, men det er heldigvis ikke sket endnu og så længe der bliver ved med at komme nok kvinder og mænd, dør den forhåbentlig ikke 🙂

dip

Det største argument for hvorfor jeg skulle vælge noget andet er faktisk at DFNA ikke har AF. Jeg ville nu absolut ikke have noget imod at stille op i DBFF, men jeg kan bare godt lide at DFNA findes her i DK og vil derfor gerne vise min støtte ved at stille op ved dem. Før var der en mulighed at stille til begge, ved at melde sig ind og ud og betale et gebyr til det ene (eller om det var begge) forbund. Jeg kan ikke huske præcis hvordan reglerne var, men hvis den mulighed er der, kunne jeg jo stille op i både AF og Figure/Physique 🙂

Sidechest6

Det må jeg lige fundere lidt på, dog ikke før længe, hvis jeg beslutter mig for AF, da den ligger allerede til påske.

We’ll see 🙂